Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Ren julefest efter Fed-møde

US-MARKETS-REACT-TO-FED-POLICY-ANNOUNCEMENT
Foto:

Der er julefest over hele linjen blandt de danske aktier torsdag, efter at den amerikanske centralbank lidt overraskende valgte at begynde neddroslingen af sine kvantitative lempelser onsdag aften.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er et signal om, at økonomien begynder at vise så mange muskler, at den snart kan stå på egne ben, men samtidig lovede centralbankchef Ben Bernanke dog også, at Federal Reserve ikke river tæppet fuldstændig væk under markedet.

Centralbanken lovede nemlig samtidig, at den toneangivende rente vil blive fastholdt exceptionelt lavt - omkring nul - indtil arbejdsløsheden har været under smertegrænsen på 6,5 pct. i et godt stykke tid.

- Udmeldingen understøtter vores forventning om, at aktieopturen er intakt for nu og vores anbefaling om fortsat at overvægte aktier i sin portefølje, skriver seniorstrateg i Nordea Henrik Drusebjerg i sin morgenkommentar.

Den anbefaling ser markedet ud til at følge, og C20 Cap-indekset stiger samlet med 1,4 pct. til 662,66 uden et eneste papir i rødt.

Blandt elitepapirerne går ingeniørkoncernen FLSmidth, der har været hårdt ramt af netop de svage økonomiske konjunkturer gennem hele 2013, forrest. FLSmidth-aktien stiger med 3,5 pct. til 276,40 kr., men det ændrer ikke ved, at aktien samlet er faldet med 15,5 pct. i hele 2013.

Vindmølleproducenten Vestas er også i svingninger og fortsætter dermed opturen fra onsdag, hvor aktien steg på en ny stor ordre til det amerikanske vindmøllemarked på 350 megawatt med mulighed for en udvidelse på yderligere 636 megawatt. Torsdag er opturen på 2 pct. til 156 kr.

Novo Nordisk stiger med 1,7 pct. til 970 kr. Børshuset Bryan Garnier har løftet anbefalingen til "køb" fra "neutral", og samtidig har konkurrenten Astrazeneca købt partneren Bristol-Myers Squibbs andel i de to selskabers diabetes-joint venture.

Købsprisen er på 2,7 mia. dollar, og Astrazeneca nedskriver i samme moment den bogførte værdi af GLP-1-midlet Bydureon med 1,7 mia. dollar. Bydureon konkurrerer med Novos Victoza på diabetesmarkedet, men trods markedsføringsindsats har Victozas markedsandel fortsat med at sætte rekorder.

SAS, der var regnskabsaktuel torsdag morgen og for første gang i mange år kunne præsentere et overskud i et årsregnskab, er ikke inviteret til torsdagens aktiefest. Regnskabet var nemlig - trods det første overskud siden 2007 - markant værre end ventet blandt analytikerne, og det lover ikke godt for 2013/14. Sådan lyder vurderingen fra Sydbanks senioranalytiker Jacob Pedersen.

- Det er dårligere end ventet i fjerde kvartal, og det er et tegn på, at konkurrencesituationen bliver værre. Der er lagt op til sværere markedsforhold, siger Jacob Pedersen til Ritzau Finans.

Overskuddet på bundlinjen i kvartalet blev 353 mio. skr., hvor der var ventet et overskud på 540 mio. skr.

Meldingerne fra SAS' egen direktør, Rickard Gustafson, om markedsudviklingen i fjerde kvartal er heller ikke opmuntrende.

- Forholdene forværredes dramatisk i fjerde kvartal med en 10 pct.'s stigning i kapaciteten på det nordiske marked i samspil med en fortsat svag makroøkonomisk tendens, og SAS er ikke uskadt, skriver direktøren i regnskabet.

SAS-aktien falder med 4,6 pct. til 14,40 kr.

GN Store Nord har fået sænket sin anbefaling af Jefferies til "underperform" fra "hold". Aktien følger dog ikke desto mindre de øvrige C20-aktier højere og stiger med 1,4 pct. til 128 kr.

Eneste aktie, der ikke er i plus i C20 Cap-indekset, er TDC, der har haft en flot periode på det seneste. Aktien befinder sig i neutralt terræn i 51,85 kr.

/ritzau/FINANS

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere