Berlingske Business
LIVE
09:38 Totalbanken skruer op for forventningerne

Aktier: Rekordklokkerne bimlede hele vejen rundt

US-ECONOMY-FINANCE-CLOSING BELL
Arkivfoto. Der blev bimlet med rekordklokkerne på Wall Street torsdag, hvor de amerikanske investorer sendte de tre store aktieindeks mod nye højder i forventning om, at fredagens arbejdsmarkedsrapport vil overraske positivt.  Foto:

Der blev bimlet med rekordklokkerne på Wall Street torsdag, hvor de amerikanske investorer sendte de tre store aktieindeks mod nye højder i forventning om, at fredagens arbejdsmarkedsrapport vil overraske positivt.

S&P 500-indekset sluttede torsdag med et plus på knap 0,8 pct. i 2430,06. Det tunge Dow Jones-indeks steg 0,7 pct. og lukkede i 21.144,18, og Nasdaq-indekset lagde 0,8 pct. til indeksværdien, der lukkede i 6246,83.

Der er rekord for alle tre indeks.

Fredag morgen er der solide gevinster i det japanske aktiemarked og andre asiatiske markeder uden for det kinesiske fastland. De amerikanske futures handles samtidig med stigninger på 0,2-0,3 pct.

Torsdag overraskede den private beskæftigelsesrapport fra ADP med skabelsen af 253.000 nye arbejdspladser i maj. Analytikerne havde ventet en jobskabelse i det private på omkring 185.000, og de stærkt positive data gav anledning til store forventninger til fredagens officielle jobrapport.

Fredagens rapport omfatter ansættelser i både den offentlige og den private sektor, og den kan cementere forventningerne til en renteforhøjelse fra Federal Reserve om to uger.

144055474.jpg

»Stigningerne er beskæftigelsesdrevne mere end noget som helst andet med en så stærk jobskabelse i forhold til forventningerne. Det passer Federal Reserve rigtigt godt, og dataene giver en meget, meget høj sandsynlighed for en renteforhøjelse i juni,« siger investeringschef Paul Springmeyer fra US Bank til Reuters.

Den amerikanske jobrapport for maj ventes at vise en jobskabelse uden for landbruget på 182.000-185.000 i maj og en uændret ledighed på 4,4 pct.

Blandt torsdagens andre økonomiske data viste den endelige opgørelse over Markit US Manufacturing PMI for maj en aflæsning på 52,7 mod 52,5 i den foreløbige opgørelse, der også var økonomernes bud.

Og ISM's opgørelse over aktiviteten i fremstillingsindustrien viste en beskeden stigning til 54,9 fra 54,8 måneden før, der også var analytikerens estimerede aflæsning.

Dagens skuffelse kom fra anlægsinvesteringerne, der faldt 1,4 pct. i april i forhold til marts. Ifølge en rundspørge var der ventet en stigning på 0,5 pct.

08BUSOW-BUNKER-140401.jpg
For abonnenter LÆS MERE : Sådan kan du få penge ud af konkursaktier

FULDT HUS PÅ SEKTORBASIS

Der var stigninger i samtlige undergrupper i S&P 500-indekset. Bedst gik det onsdagens store taber, finansaktierne. Segmentet rejse sig fra kanvassen efter onsdagens knockout, og torsdag kunne der lægges 1,2 pct. til undergruppens værdi.

Næsten lige så meget steg sundhedssegmentet, der sammen med råvarer kom ind på en anden- og tredjeplads i S&P 500.

Ringest gik det ejendomsaktierne og it-branchen, der dog kunne lægge henholdsvis 0,3 pct. og 0,4 pct. til indeksværdien.

Blandt de selskabsspecifikke nyheder var John Deere i centrum efter købet af tyske Wirtgen Group, som er verdensførende inden for udstyr til anlæg af veje. Deere-aktien steg 2,3 pct.

Investorerne i et af verdens største dæknavne - Goodyear - kunne bogføre en gevinst på 6 pct. efter en opjustering af anbefalingen fra Morgan Stanley, der nu vurderer aktien til "overvægt" med 52 dollar som kursmål. Aktien lukkede i 34,12 dollar, hvilket var en stigning på 7,2 pct.

MICHAEL KORS-RESULTS/

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen