Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Rekordfest styrer uden om Chr. Hansen

Chr. Hansen er onsdagens bitre ingrediens på den danske aktiemarked, hvor investorerne ellers mæsker sig i nye kursstigninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det danske eliteindeks, C20 Cap, har atter sat kurs mod rekord med bredt funderede stigninger, herunder til Novo Nordisk, der planlægger at sende sit it-selskab på børsen.

C20-Cap indekset ligger 0,7 pct. højere i 719,76 og har en sat en ny top i 721,38.

For Chr. Hansen er mødet med investorerne onsdag langt fra opløftende. Aktien er gået til bunds i C20 med et fald på 4,6 pct. til 201,10 kr.

Det sker efter et svagt regnskab, der viste en omsætning på 171,3 mio. euro, og et resultat af primær drift (EBIT) på 42,6 mio. euro. Konsensus var ifølge SME Direkt, at omsætningen ville stige til 186 mio. euro fra 179 mio. euro, og at driftsresultatet ville vokse til 48,1 mio. euro fra 47,6 mio. euro i første kvartal af 2012/13.

Chr. Hansen havde allerede i forbindelse med årsregnskabet for 2012/13 varslet, at den organiske vækst ville blive svag i første kvartal af det nye regnskabsår.

- Vi synes, vi har taget højde for de effekter, de havde guidet for, så det er da et skuffende regnskab på toplinjen. Historien, der vil blive fortalt i dag, er nok, at det er en enlig svale. Men det er svært at se, at de skal komme ud senere i år og opjustere, siger analytiker i Alm. Brand Markets Michael Friis Jørgensen til Ritzau Finans.

Der er dog også gode ting at tage med sig fra regnskabet.

- Det er højest overraskende, at Chr. Hansen lancerer et aktietilbagekøb (op til 80 mio. euro, red) efter første kvartal, hvor pengestrømmene er negative. Spørgsmålet er, hvordan det skal tolkes. Om det er et forsøg på at forsøde et lidt svagt regnskab, eller om der er tale om en mere aggressiv holdning til udlodning, påpeger Michael Friis Jørgensen.

Blandt de øvrige C20-aktier stiger Pandora med 3,4 pct. til 313,6 kr., Vestas ligger 2,2 pct. højere i 197 kr. og DSV kører 1,5 pct. højere i 181,5 kr.

Der er intet nyt om DSV og Pandora, mens Børsen har Vestas i avisen og skriver, at selskabet fortsat vil kunne hente mange ordrer hjem fra det amerikanske marked. Det er resultat af støtteordningen PTC, hvor Vestas får mulighed for at forlænge salget af vindmøller to år frem med skattefinansieret støtte.

I midten af C20-feltet ligger Novo Nordisk 0,7 pct. højere i 212,2 kr. Aktien var allerede steget, inden Novo meddelte, at det vil undersøge en børsnotering af sit it-selskab NNIT. Der er tale om et selskab med en omsætning på godt 2 mia. kr., og et driftsresultat på 217 mio. kr.

De seneste dages børsdarling A.P. Møller - Mærsk er at finde i bunden af C20-indekset, men stiger dog 0,2 pct. til 66.500 kr. målt på B-aktien. Det belgiske tankrederi Euronav har rejst en del af finansieringen til købet af Maersk Tankers 15 VLCC-råolietankere. Det skriver Lloyd's List. De øvrige penge til finansiering af handlen vil sandsynligvis komme fra lån, fremgår det.

Forsikringskoncernen Topdanmark har fået hævet anbefalingen af den schweiziske storbank Credit Suisse. Prædikatet lyder nu på "neutral" i stedet for "underperform". Aktien i Topdanmark ligger over midten i C20 til en stigning på 1 pct. til 142,6 kr.

SAS, der har fået sænket anbefalingen til "sælg" af Citigroup, stiger ikke desto mindre med 2,9 pct. til 17,7 kr.

Dagens højdespringer er Nordic Shipholding med en fremgang på ikke mindre end 165 pct. til 1,99 kr. Den Hongkong-baserede venturekapitalfond PAG har købt sig ind i Nordic Shipholding og har som mål at gøre aktien lige så kendt som Norden, DFDS og Torm, skriver Børsen. Kapitalfonden har aldrig tidligere investeret i shipping.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere