Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Rekorderne vil ingen ende tage

Fredag så over flere omgange ud til at blive den første handelsdag siden den 17. december med tilbagegang for C20 Cap-indekset, men det danske eliteindeks stod i mod og fik igen indstillet kursen mod rekord.

Artiklen fortsætter under annoncen
Med en samlet stigning på 0,4 pct. til 714,17 for indekset blev det til den 11. af slagsen i streg fredag.

Stemningen var ellers ikke god i løbet af formiddagen, men vendte så til noget mere positivt ud på eftermiddagen, inden en skuffende amerikansk jobrapport for december et øjeblik igen såede tvivl om udfaldet. Det holdt dog kun kortvarigt, og så flød champagnen endnu engang.

Mærsk-aktierne agerede blandt andre slæbebåde for hele indekset med sine stigninger på 1,7 pct. til 64.050 kr. for B-aktien og 1,2 pct. til 61.000 kr. for A-aktien.

Handelsbanken skruede fredag sit kursmål for aktierne i konglomeratet op til 77.000 kr. fra tidligere 65.000 kr. og er dermed nu indehaver af det højeste kursmål for selskabet i analytikerkorpset. Anbefalingen er fortsat "køb", og den svenske bank tror samtidig på, at salget af en stor aktiepost i Dansk Supermarked kan betyde godt en fordobling af udbyttet til aktionærerne.

Helt i toppen dannede ingrediensproducenten Chr. Hansen Holding og biotekselskabet Genmab par. De to aktier lukkede med stigninger på henholdsvis 2,8 pct. og 3,7 pct. Det skete uden de store nyheder om Genmab, mens eneste nyhed omkring Chr. Hansen, der afleverer regnskab for første kvartal af regnskabsåret 2013/14 i næste uge, egentlig umiddelbart var af negativ karakter.

Nykredit har således sænket sin anbefaling af Chr. Hansen til "neutral" fra tidligere "outperform", men det var ikke til at mærke på aktien fredag.

Også den tunge Novo Nordisk-aktie gav en indsprøjtning af fortsat optimisme fredag med sin stigning på 1,3 pct. til 211,90 kr. Den schweiziske storbank UBS har løftet sit kursmål for aktien til 230 kr. fra tidligere 208 kr., mens anbefalingen "køb" fastholdes.

Banken ser fortsat stort potentiale i det danske medicinalselskabs diabetesforretning og frygter ikke, at storsællerten på GLP-1-markedet Victoza vil blive udkonkurreret af Eli Lillys kommende bud på et lignende produkt - Dulaglutid.

I bunden af C20 Cap-indekset tyngede TDC-aktien, der ellers havde en rigtig god afslutning på 2013. Aktien faldt med 2,5 pct. til 50,80 kr.

Flyselskabet SAS fløj med lidt flere passagerer i december end i samme måned af 2012, viste en opgørelse fredag formiddag. Samtidig voksede passagertrafikken målt på antal fløjne passagerkilometer (RPK) med på 3,6 pct. sammenlignet med december forrige år.

Aktiemarkedet var dog ikke begejstret, og aktien faldt med 0,6 pct. til 15,90 kr.

Matas klarede sig fint igennem fredagen, efter at kapitalfonden CVC Capital Partners har solgt alle sine 7,9 mio. aktier, svarende til 19,4 pct. af materialistvirksomheden. De er solgt til institutionelle investorer for 150 kr. stykket, og dermed blev det ikke til nogen stor rabat i forhold til torsdagens lukkekurs, som der ellers er kutyme for ved større frasalg.

Matas-aktien steg med 1,7 pct. til 153 kr.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere