Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Positive markeder i vente

FRANCE ECONOMY SANOFI AVENTIS
Biotekselskabet fremlagde årsregnskab sent onsdag, hvor opløftende forventninger til kræftmidlet Darzalex fik aktien til at stige. Foto:

Det tegner umiddelbart til en positiv åbning for eliteindekset C20-Cap mandag morgen efter faldet på det danske aktiemarked fredag.

Artiklen fortsætter under annoncen

De asiatiske aktier har fået en god start på ugen, og der er positive takter stort set overalt på de fjernøstligere aktiemarkeder fra morgenstunden mandag. De amerikanske aktiefutures stiger endvidere mellem 0,5-0,6 pct. mandag morgen. Det indikerer dermed, at vi også vil se stigninger på det danske aktiemarked mandag fra morgenstunden. Det vurderer Kim Blindbæk, der er makroanalytiker i Sydbank.

- I skrivende stund ser vi aktiekursstigninger i Asien, og de amerikanske aktiefutures peger mod en positiv åbning i USA. Vi vurderer, at det danske aktiemarked vil åbne med et lille plus, skriver han i en kommentar.

Fredagen endte med et dyk i eliteindekset på 1,2 pct. til 962,70, men sidste uge endte alligevel samlet set med et plus på 6,3 pct. blandt andet som følge af mandagens rekordstigning.

Fredag var Genmab-aktien det eneste lyspunkt i C20 Cap-indekset, hvor aktien endte 2,3 pct. højere i 763,5 kr. Biotekselskabet fremlagde årsregnskab sent onsdag, hvor opløftende forventninger til kræftmidlet Darzalex fik aktien til at stige. Mandag vil analytikerne stadig have fokus på aktien.

Zealand Pharma kan også tiltrække sig investorernes opmærksomhed, efter at selskabets franske partner Sanofi oplyser, at de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, vil gennemgå registreringsansøgningen for kombinationsmidlet Lixilan til behandling af type 2-diabetes. Lixilan er en kombination af Sanofies insulin Lantus og GLP-1-analogen Lyxumia (Lixisenatid), der indledningsvist er udviklet af Zealand. Aktien endte fredag 3,9 pct. lavere i 112,50 kr.

INGEN C20-REGNSKABER

Der er ingen C20-regnskaber på programmet mandag, men flere selskaber uden for eliteindekset er klar til at fremvise regnskabstal.

Softwareselskabet Simcorp afleverer mandag regnskab for fjerde kvartal, og selskabets forventninger for hele 2015 lyder på en vækst i omsætningen på 7-12 pct. målt i lokal valuta og en overskudsgrad (EBIT-margin) på 23,5-26,5 pct. i lokal valuta. Simcorp har fået godt med ordrer over de seneste måneder, hvor selskabet har sendt indtil flere ordremeddelelser. Aktien steg fredag med 1,2 pct. til 293,50 kr.

Møns Bank aflægger også årsregnskab mandag, og banken forventer et resultat for hele året i størrelsesordenen 30-35 mio. kr. før nedskrivninger på udlån, kursreguleringer og skat. Aktien lukkede fredag uændret i 135 kr.

Jutlander Bank er også klar med regnskabstal for fjerde kvartal, og banken forventer en primær indtjening på 310-355 mio. kr. Fredag endte aktien 2,9 pct. lavere i 169 kr.

Der kommer også et regnskab for fjerde kvartal fra A&O Johansen, der forventer et resultat for året på cirka 115 mio. kr. før skat.

Aarhus Elite, der driver fodboldklubben AGF, fremlægger regnskabstal for andet kvartal af det forskudte regnskabsår 2015/2016, og selskabet forventer en omsætning i niveauet 100 mio. kr. samt et resultat et sted mellem plus 2 og minus 2 mio. kr. Selskabets aktie steg 2,8 pct. fredag til 0,29 kr.

Mandag byder også på en række nøgletal, og særligt PMI-tallet for Tyskland og eurozonen vil være i fokus. Der forventes en lille tilbagegang i februar i forhold til måneden før til henholdsvis 54,1 og 53,4. Der kommer desuden nøgletal for det danske detailsalg i januar.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere