Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Positiv start og bred optimisme i C20

Efter en nervøst start har det danske aktiemarked taget en positiv drejning. I de indledende handler faldt det danske C20 Cap-indeks op til 0,6 pct., men stemningen vendte dog hurtigt, og efter ti minutters handel lå indekset i 947,74 svarende til en stigning på omkring 0,5 pct. i forhold til fredagens lukkeniveau.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dermed henter de danske aktier lidt af det tabte fra fredag, hvor eliteindekset faldt hele 3,6 pct. Fredagens indeksfald var desuden det største endagsfald siden august, hvor bekymringer i forhold til den kinesiske økonomi skabte usikkerhed på de finansielle markeder. Netop dette forhold - kombineret med de faldende oliepriser - har også været blandt hovedbekymringerne i starten af det nye år.

Blandt de danske selskaber er sæsonen for regnskabsaflæggelse godt i gang. Mandag kommer der ganske vist ikke kvartalstal fra nogle af de hjemlige virksomheder, men det gør der til gengæld tirsdag med regnskabet for fjerde kvartal fra Novozymes, der mandag morgen stiger 0,3 pct. til 293,30 kr.

Smykkeselskabet Pandora, der stiger 2,0 pct. til 845,50 kr., har fået løftet sit kursmål hos amerikanske JPMorgan, der hæver kursmålet på aktien til 1130 kr. fra 1000 kr., men samtidig fastholder anbefalingen "overvægt". Det fremgår af data fra Bloomberg News.

Vindmølleproducenten Vestas har medvind og stiger 1,60 pct. til 415,40 kr., efter at selskabet i en pressemeddelelse lørdag kunne fortælle, at det har fået forlænget en amerikansk serviceaftale til fire vindparker i Californien med 15 år.

I alt har de fire amerikanske vindparker en samlet kapacitet på 570 megawatt (MW). Det er det amerikanske energiselskab NRG Energy, som har underskrevet den nu forlængede servicekontrakt, der omfatter Vestas Active Output Management 5000.

Uden for C20 Cap-indekset er der mandag morgen kommet nyt fra Djurslands Bank, hvis nuværende administrerende direktør, Ole Bak, har meddelt bestyrelsen, at han ønsker at blive pensioneret fra banken med udgangen af april måned 2016.

Fra 1. maj er det Lars Møller Kristensen, der er fundet i egne rækker, som kan sætte sig til rette i stolen på bankens direktørkontor. Djurslands Bank falder 1,0 pct. til 237,50 kr.

Rederiet D/S Norden, der falder 0,3 pct. til 93,25 kr., oplyser i en meddelelse til fondsbørsen mandag morgen, at selskabet sælger et Capesize-skib og samtidig køber et Supramax-skib. Salget af Capesize-skibet medfører, at rederiet nedjusterer sine forventninger til 2015's EBIT-resultat inklusive skibsavancer til 43-63 mio. dollar mod tidligere 58-78 mio. dollar.

Dantherm var fredag i noget af et stormvejr og lukkede 58 pct. lavere, og udviklingen fortsætter mandag morgen med et fald på 11,8 pct. til 3,35 kr. Fredagens kursfald kom, efter at selskabet blandt andet oplyste om planer for et salg af resterende dele af virksomheden, som kun i bedste fald ventes at give et provenu, der overstiger selskabets nettogæld.

NNIT falder 2,5 pct. til 174 kr. Ifølge Økonomisk Ugebrev Formue kan det skyldes udsigten til et snarligt aktieudsalg i it-virksomheden.

Ugebrevet skriver således, at udløb af en såkaldt lock-up-aftale kan betyde, at Novo Nordisk vil benytte lejligheden til at sælge mere af den tilbageværende aktiepost på 25,5 pct., mens Novo Nordisk Fonden gennem Novo må ventes at beholde sin aktiepost.

 

 

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere