Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Pilen peger mod afventende optakt til rentemøde

Inden de amerikanske aktiemarkeder åbner onsdag eftermiddag, ser det ud til at blive en rolig start uden de store bevægelser. Det skyldes især det rentemøde, der senere på dagen afsluttes i landets forbundsbank, Federal Reserve.

Artiklen fortsætter under annoncen

Op til onsdagens åbning peger futures for de tre ledende aktieindeks mod meget små udsving, idet de indikerer fald ned til 0,1 pct. samt stigninger i samme størrelsesorden. Det følger efter en tirsdag, hvor S&P 500-indekset dykkede 0,2 pct., Dow Jones-indekset steg 0,1 pct., og Nasdaq-indekset faldt 0,5 pct.

I det amerikanske marked går investorerne og ser frem mod aftenens rentemøde i Federal Reserve, der ventes at give et større klarsyn i forhold til tidspunkterne for bankens kommende renteforhøjelser.

- Jeg tror ikke, at vi vil se den amerikanske centralbank hæve renten i aften, men jeg vurderer, at der vil komme utvetydige udmeldinger om, at sandsynligheden, for at de hæver renten til sommer, er større end obligationsmarkedet har indregnet på nuværende tidspunkt, vurderer Rasmus Pilegaard, der er seniorstrateg i PFA, i en skriftlig kommentar.

- Derfor vil centralbanken forberede markedet på, at renten vil blive hævet, hvis nøgletallene for inflation og arbejdsmarkedet fortsætter den nuværende udvikling, fortsætter seniorstrategen.

STÆRKE TAL FRA ORACLE

Blandt de amerikanske selskaber kan der fortsat blæse positive vinde om softwarefirmaet Oracle, der tirsdag leverede stærke resultater i regnskabet for det forskudte tredje kvartal.

Især indtægter fra cloud-baserede aktiviteter øgede resultaterne, hvilket signalerer, at der er gode fremskridt i overgangen fra den traditionelle software-forretning.

Overskuddet løb op i 0,64 dollar per aktie, hvor analytikernes gennemsnitlige estimat lød på blot 0,02 dollar. Oracle lukkede tirsdag 0,1 pct. højere.

Anderledes negativt gik det for det canadiske medicinalselskab Valeant efter en stor nedjustering af forventningerne til 2016.

Selskabets aktie faldt tirsdag med 51,5 pct., efter at Valeant kunne fortælle, at det ordinære overskud per aktie for fjerde blev 2,50 dollar mod ventet 2,62 dollar ifølge Bloomberg News.

I regnskabet skriver Valeant, at det endnu ikke har lagt de udfordringer bag sig, som selskabet har stået over for i de seneste måneder. Det har taget udgangspunkt i et samarbejde med internetapoteket Philidor, der blandt andet blev beskyldt for at have ændret koder på nogle recepter, så det så ud som om, at læger og patienter ønskede Valeants lægemidler frem for billigere kopimedicin.

Valeant har afvist, at det har gjort noget forkert i samarbejdet med Philidor, men nedsatte efterfølgende en regnskabskomité for at se på sagen. Undersøgelsen førte i februar til justeringer af regnskabstal for 2014 og 2015.

/ritzau/FINANS

 

Dan Petersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere