Berlingske Business

Aktier: Pandora og Mærsk dykker i afventende rødt marked

549215182.jpg

Pandora og Mærsk ligger i den tunge ende af et afventende C20 Cap-indeks fredag middag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter to dage med plusser dykker Pandora uden decideret nyt. Måske udbygger nogle investorer deres shortpositioner yderligere, eller også kan formiddagens skuffende detailsalgstal fra Storbritannien bekymre.

Mærsk, der er absolut bundprop, har fået halvskidt ratenyt. Eliteindekset - C20 Cap - falder med 0,5 pct. til 1090,38 efter at have sat lukkerekord torsdag i indeks 1095,76.

- Markedet er afventende før første runde af det franske præsidentvalg søndag, og omsætningen er lav, forklarer senioraktiehandler Christian Thatje i Sydbank til Ritzau Finans.

Han påpeger, at hvis de to EU-skeptikere ved det franske præsidentvalg, Le Pen eller Mélenchon, står tilbage som vindere mandag morgen, så vil der være dømt fald, men hvis det kun er Le Pen, der sammen med en af proeuropæerne, Macron eller Fillon, står tilbage, vil en del usikkerhed være fjernet.

Nyt fra USA kan også påvirke markedet fredag.

Kommentarer fra den amerikanske finansminister, Steven Mnuchin, sent torsdag om, at Donald Trump-regeringen vil offentliggøre en plan for skattereform meget snart, er grundlæggende positivt.

- Mange investorer har været bekymrede over, at Trumps lovede skattereform måske ikke blev til noget. Nu plukker investorerne de aktier op, som blev ramt i løbet af de sidste par uger. Det er blandt andet eksportørerne, siger chefhandler Yoshihiro Okumura fra Chibagin Asset Management i Tokyo til Reuters.

Mærsk-aktierne falder 1,6 pct., og B-aktien koster 11.450 kr.

Priserne for containerfragt fra Shanghai til en stribe destinationer i resten af verden faldt en smule i denne uge efter en lille stigning i sidste uge. Rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI) dykkede således med 0,3 pct. i ugen, der slutter fredag. Olieprisen derimod holder sig nogenlunde.

PANDORA SÆTTER SIG IGEN

Pandora-aktien falder 1,3 pct. til 704,50 kr. Efter et dyk på godt 12 pct. tirsdag genvandt aktien lidt af det tabte onsdag og mere torsdag, da aktien steg henholdsvis 2,5 pct. og 5 pct.

- Der er ikke noget umiddelbart selskabsspecifikt om aktien fredag, men måske udbygger nogle sine shortpositioner i aktien, eller måske bekymrer skuffende detailsalgstal fra Storbritannien, vurderer Christian Thatje.

Selskabsspecifikt har transportkoncernen DSV fået nyt fra den schweiziske rival Panalpina, der er kommet med regnskab for første kvartal.

Men selv om Panalpina flyttede flere varer rundt i verden i første kvartal, er indtjeningen ikke fulgt med op. Panalpina kom ud af første kvartal med et overskud på 16,4 mio. schweizerfranc, hvilket er et fald fra 24 mio. schweizerfranc i samme periode sidste år.

DSV-aktien falder med 1,2 pct. til 366,50 kr.

I toppen af C20 ligger Chr. Hansen, Lundbeck og Novo. Det er alle aktier med en vis defensiv profil, men alle tre stiger uden selskabsspecifikt nyt.

Novo-aktien stiger 0,2 pct. til 253 kr., Lundbeck hopper 0,4 pct. til 347,20 kr., mens Chr. Hansen ligger 1,1 pct. højere i 452,50 kr.

Vestas, der falder 1 pct. til 573,50 kr., får konkurrentnyt senere. Amerikanske General Electric præsenterer resultater for første kvartal.

TIVOLI I REKORD OG MED TAL

Fredagen byder også på et par regnskaber - blandt andet Tivoli.

Tivoli-aktien stiger 3,5 pct. til 655 kr. - hvilket er højeste niveau nogensinde. Forlystelseshaven venter i 2017 en omsætning, der er "lidt lavere end i 2016", omkring 945,2 mio. kr., og et overskud før skat i intervallet 80-90 mio. kr.

Strategic Investments har leveret tal, men er ikke handlet fredag. Selskabet kom ud af første kvartal med et overskud på 24,1 mio. kr., hvilket er en markant forbedring fra samme periode året før, hvor investeringsselskabet fik et minus på 11,6 mio. kr.

SCHOUW FALDER MERE END UDBYTTE

Schouw & Co. falder 2 pct. eller 14 kr. til 679,50 kr. Der fragår udbytte på 12 kr.

Handelsbanken har fredag sænket anbefalingen af Schouw-aktien til "akkumuler" fra "køb", mens kursmålet er hævet til 773 kr. fra 698 kr.

Ændringen sker oven på en massiv optur for Schouw-aktien gennem 2017. Aktien er oppe med næsten 30 pct. i år.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

I øjeblikket er der ikke tegn på, at inflation i Europa vil bide sig fast i de kommende år, fortæller investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen fra Sampension. Billedet ser lidt anderledes ud i USA,...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen