Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Aktier: Pandora kan komme i fokus efter sænket kursmål

US-ECONOMY-MARKETS-NYSE
Arkivfoto. Der er umiddelbart udsigt til en blandet start på handlen med aktier på det danske marked onsdag, hvor Pandora kan komme i fokus efter en dugfrisk analyse fra amerikansk storbank. 

Der er umiddelbart udsigt til en blandet start på handlen med aktier på det danske marked onsdag, hvor Pandora kan komme i fokus efter en dugfrisk analyse fra amerikansk storbank.

De amerikanske aktiemarkeder steg tirsdag, hvor såvel S&P 500 som Nasdaq endte i rekord, men størstedelen af stigningerne skete inden de europæiske markeder lukkede, og signalerne om nye gevinster fra futuresmarkedet er vendt til det let negative onsdag morgen.

Tirsdag steg C20 Cap-indekset 0,6 pct. til 1163,08 efter stigninger i 15 af de 20 eliteaktier. Dermed blev tre dages nedtur brudt.

Onsdag morgen handles de amerikanske futures med små fald på under 0,1 pct. trods solide stigninger i eftermarkedet til giganterne AT&T og US Steel efter amerikansk lukketid.

De tyske DAX-futures ligger samtidig med et fald på 0,1 pct., hvilket også gælder futures på det britiske FTSE 100-indeks.

Blandt de danske aktier vil der blandt andet være fokus på reaktionerne på sidste uges regnskab fra storbanken Nordea.

Tirsdag: 25BUSAnders-Dam-112805.jpg

Nordea har fået reduceret kursmålet af analytikerne hos Royal Bank of Canada. Målet lyder nu på 89,43 kr. mod 93,24 kr., mens der ikke bliver pillet ved anbefalingen »outperform«. Aktien faldt 0,4 pct. til 79,95 kr. tirsdag.

Smykkekoncernen Pandora har fået sænket kursmålet af den amerikanske bank Morgan Stanley, der nu ser 900 kr. som niveauet mod tidligere 1000 kr. Anbefalingen er fortsat "overvægt" for aktien, der tirsdag steg 2,8 pct. til 708 kr.

Betalingskoncernen Nets kan notere sig gode regnskabsdata fra den franske betalingsgigant Worldline, der tidligere har været nævnt som en mulig køber af det danske selskab. Den øgede indtjeningen i første halvår kom trods faldende indtægter. Nets lukkede tirsdag i 149,60 kr. efter en stigning på 0,7 pct.

Den islandske proteseproducent Össur måtte se væksten vige en anelse i andet kvartal. Samtidig var der modvind på valutamarkederne, og det betyder, at 2017-forventningerne sænkes en smule. Össur steg inden regnskabet sent tirsdag 1,1 pct. til 31,20 kr.

Juvelen i Parken Sport &Entertainments vifte af aktiviteter, de danske fodboldmestre FC København, tabte på udebane til makedonske FK Vardar i den første af to kampe i Champions League-kvalifikationens tredje runde.

USA-STOCKS/

Parkens forventninger til 2017 er baseret på deltagelse i gruppespillet i Europa League, men en adgang til Champions League vil øge indtægterne markant.

Parken steg 0,6 pct. tirsdag til 87 kr.

FLSmidth kan læne sig op ad gode regnskabstal fra den fransk-schweiziske cementkæmpe Lafargeholcim, der i andet kvartal landede en spids over markedets forventninger til driftsindtjeningen.

Tirsdag kom den amerikanske mineudstyrskoncern Caterpillar med overraskende gode tal og alt peger i retning af stigende aktivitet i FLSmidths interesseområder. FLSmidth steg 0,8 pct. til 393 kr.

I løbet af onsdagen får også Vestas, William Demant Holding og Dong Energy nyt fra udenlandske branchekolleger. De tre aktier lukkede med stigninger til Vestas og WDH på 1,3 pct. til 616,50 kr. og 0,4 pct. til 166,80 kr., mens Dong satte sig 0,4 pct. til 298,50 kr.

SPAIN STOCK EXCHANGE

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen