Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: På rekordkurs trukket af Novo

Indekset over de danske eliteaktier, C20-Cap, distancerer sig mandag fra de store europæiske markeder med en samlet stigning på 0,2 pct. til indeks 684,43, mens der i Storbritannien, Tyskland og Frankrig ses indeksfald på 0,1-0,2 pct.

Artiklen fortsætter under annoncen

Indekset over de danske eliteaktier, C20-Cap, distancerer sig mandag fra de store europæiske markeder med en samlet stigning på 0,2 pct. til indeks 684,43, mens der i Storbritannien, Tyskland og Frankrig ses indeksfald på 0,1-0,2 pct.

Dermed bevæger indekset sig mod årets 49. rekord med en samlet stigning over året på 32 pct. fra indeks 518,77 ved årets begyndelse.

Og det er - som ofte før - med Novo-aktien som lokomotiv, at det danske indeks lægger afstand til de europæiske kolleger, påpeger chefaktiehandler i Danske Bank, Mads Zink. Aktien ligger mandag middag 0,5 pct. højere i 991 kr.

- Det er Novo-aktien, der trækker indekset op, konstaterer Mads Zink, uden at han kan se den helt klare begrundelse til kursstigningen.

- Man skal være opmærksom på, at aktien splitter. Det er sidste handelsdag før splittet, og det giver måske lidt ekstra fokus på den, funderer Mads Zink, man erkender samtidigt, at splittet i sig selv ikke burde give anledning til kursbevægelse.

- Men vi ser det alligevel en gang i mellem, men jeg tror, at det er lidt tilfældigt, at den stiger, vurderer Mads Zink og anfører, at mandagens marked er meget tyndt.

Novo-aktien splittes ved årsskiftet i forholdet 1:5 - en gammel aktie giver fem nye. Teknisk falder kursen dermed pr. aktie til en femtedel af den hidtidige kurs.

Topscoreren i mandagens aktiemarked er ret suverænt FLSmidth-aktien med en stigning på 1,9 pct. til 295,80 kr. Og forklaringen skal ifølge Mads Zink søges i fredagens ordre på 515 mio. kr. fra den qatarske cementproducent Al Khalij Cement.

Dertil kommer pæn interesse for mineaktier ude i verden med kursstigninger til Rio Tinto og BHP Billiton i Australien, mens aluminiumsproducenten Alcoa steg med 2,5 pct. til 10,69 dollar og Freeport-McMoran Copper & Gold steg 1,5 pct. til 37,50 dollar i USA.

På den anden side er Nordea mandag formiddag aktuel med en nedtrykkende kommentar til aktien. Bankens analytikere er betænkelig ved, om ordreindgangen vil komme til at halte i de kommende år.

- Vi ser derfor den seneste kursstigning som en god salgsmulighed, lyder vurderingen fra Nordea, der i stedet ser bedre værdi i for eksempel DSV.

Det århusianske konglomerat Schouw meddelte mandag morgen, at det nu har solgt sine sidste aktier i Vestas. Der er tal om en post på fire mio. aktier, som er solgt med et nettoprovenu på 612 mio. kr. Samlet har Schouw tjent knap 1,8 mia. kr. på sine vindmølleaktier siden 1994.

Kursreaktionen for Vestas en beskeden stigning på 0,1 pct. til 160 kr.

- Nu har vi fået en forklaring på, hvem der var den store sælger, der har ligget i markedet den sidste måned. Og salgsordren på de fire mio. aktier svarer til 11 pct. af omsætningen i perioden. Det har været den suverænt største salgsordre i markedet i en måned. Og da den sælger er væk nu, så bør det give et lille plus til Vestas, skulle jeg mene, siger Mads Zink.

Vestas kan yderligere se tilbage på en december måned med god vækst i ordreindgangen. I juledagene samt fredag hentede Vestas fire ordrer på i alt 336 megawatt (MW), og hertil kom en rammeaftale, der potentielt kan rumme ekstra ordrer på 568 MW.

Schouw-aktien stiger 4,5 pct. til 219 kr. efter meddelelsen om det afsluttende aktiesalg.

Carlsberg har overtaget det kinesiske selskab Chongqing Beer Group Asset Management for 1,4 mia. kr., oplyser bryggerikoncernen.

Chongqing Beer Group Asset Management er et holdingselskab, der bl.a. ejer otte kinesiske bryggerier fordelt over tre provinser - tre i Jiangsu, tre i Anhui og to i Zhejiang. Holdingsselskab var indtil fornylig også ejer af 20 pct. af aktierne i Chongqing Brewery Company (CBC). Men den aktiepost blev solgt til Carlsberg, der dermed øgede sin andel af CBC til 60 pct. De otte bryggerier, som Carlsberg overtager ved købet af Asset Management-selskabet sælger primært varemærker, der er indlicenseret fra CBC samt mærket Tianmuhu.

Kursen på Carlsberg-aktien stiger på nyheden og ligger mandag middag 0,8 pct. højere i 601 kr.

A.P. Møller - Mærsk gav juleaftensdag en julegave til investorerne, som fik aktien til at stige 2 pct. fredag. Mandag fortsætter B-aktien højere med en stigning på 0,3 pct. til 58.850 kr. Maersk Line meddelte juleaftensdag, at prisen på containerfragt fra Asien til Europa bliver hævet med 250 dollar per tyvefodscontainer fra den 6. januar. Dermed fortsætter armlægningen blandt rederierne om rateniveauerne.

Med på rekordkursen er i øvrigt aktierne i Novozymes og Tryg, der stiger henholdsvis 0,3 pct. til 230,60 kr. og 0,4 pct. til 525 kr., som i begge tilfælde vil være rekordnotering for de to selskaber, hvis tendensen holder dagen - og dermed året - ud.

/ritzau/FINANS

Henning Nielsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere