Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Nytårsoptimisme vender til tømmermænd

Efter en positiv start på det nye år torsdag, ser pilen igen ud til at pege nedad for de danske aktier fredag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Modsat resten af Europa og USA lagde de danske eliteaktier pænt til sin værdi torsdag og benyttede dermed 2014's første handelsdag til at sætte årets første rekord.

Men nytårsfejringen ser fredag ud til at være vendt til en gang tømmermænd for handlerne, hvis man skæver til markedet for futures, der lader investorerne spekulere i fremtidige indeksniveauer.

Her indikeres FTSE 100-indekset i London en negativ start i niveauet 0,4 pct., mens CAC 40 i Paris sendes 0,3 pct. lavere, og DAX-indekset i Tyskland stilles en negativ start i niveauet 0,4 pct. i udsigt.

På selskabssiden kan der være fokus til A.P. Møller - Mærs, idet der præsenteres ugentlige tal for fragtraterne på de vigtige ruter mellem Asien og Europa, hvor Maersk Line er en markant spiller.

Sammen med de øvrige containerrederier fik Mærsks af slagsen pæne ratestigninger igennem i midten af december, og flere af de store har atter varslet prisstigninger på ruterne med effekt fra på mandag.

Maersk Line søger at løfte raterne med 250 dollar per tyvefodscontainer (teu), mens tyske Hapag-Lloyd vil hæve prisen med 500 dollar per teu fra samme dato, og franske CMA CGM vil løfte raterne med 300 dollar per teu.

I sidste uge faldt spotraterne med 1 pct. til 1511 dollar per teu på Asien-Europa-ruterne ifølge en opgørelse fra Shanghai Shipping Exchange. Mærsks B-aktie startede 2014 med en stigning på 0,9 pct. til 59.400 kr.

Vestas var den helt store nytårsraket torsdag, hvor vindmølleproducentens aktie steg med 7,2 pct. til 171,70 kr. og dermed byggede videre på sin stjernestatus fra 2013.

Vestas har raget en række ordrer til sig i slutningen af december, og julemåneden sidste år var den bedste af sin slags nogensinde for det danske selskab på den front. Det har givet en masse fokus på aktien, som givetvis vil fortsætte fredag, hvor lidt mere negative vinde ser ud til at blæse på aktiemarkederne.

Blandt sidepapirerne kan der være lidt fokus til Sparekassen Himmerland, der ser ud til at være tæt på at kunne gennemføre sit ægteskab med Sparekassen Hobro under navnet Jutlander Bank.

I hvert fald blev navneændringen og de nødvendige vedtægtsændringer samt bemyndigelser godkendt på en ekstraordinær generalforsamling i banken torsdag. Fusionen er dog fortsat betinget af en vedtagelse af repræsentantskabet i Sparekassen Hobro på et møde fredag, mens en godkendelse fra Finanstilsynet ligeledes fortsat mangler.

Sparekassen Himmerlands aktie indledte 2014 med en stigning på 5,7 pct. til 166 kr.

/ritzau/FINANS

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere