Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Novozymes vil løbe med positiv opmærksomhed

Artiklen fortsætter under annoncen

Novozymes leverede forud for børsåbningen tirsdag regnskab for sidste kvartal af 2015, hvor selskabet klarede sig nogenlunde som ventet på indtjeningen.

Samtidig venter Novozymes en organisk salgsvækst samt en vækst i danske kroner på 3-5 pct. i 2016. På forhånd har der ellers været spekuleret i, at selskabet måske ville vælge at sænke sine langsigtede finansielle mål ifølge data indsamlet af Ritzau Estimates.

Enzymkoncernen løber således med opmærksomheden forud for tirsdagens åbning af C20 Cap-indekset. Mandag faldt indekset med 0,1 pct. og lukkede i indeks 942,53. Fredagens fald på 3,6 pct. blev dermed udbygget. Samtidig var der tale om det niende fald ud af årets 11 handelsdage.

Ser man på det danske eliteindeks generelt, kan der imidlertid være lidt optimisme at spore forud for børsåbningen tirsdag. Kinesiske nøgletal har sat sit præg på tirsdagen tidlige handel i Asien. Tallene for blandt andet den kinesiske vækst viste sig en smule skuffende i forhold til forventningerne. Alligevel har man efter nøgletallene kunnet spore en vis lettelse i markedet - måske fordi markedsaktørerne havde frygtet data, der var endnu værre. De kinesiske aktier steg i hvert fald efterfølgende.

Samtidig peger de amerikanske aktiefutures på plusser oven på Martin Luther King Day, hvor de amerikanske børser holdt lukket. Også den tyske DAX-future peger op ad med et plus på omkring 2 pct. fra morgenstund.

- Olieprisen er også kravlet en spids op i nattens handel, og tallene synes dermed at have lagt en lille dæmper på investorernes vækstbekymringer. Kina er ikke på vej ned i en recession - om end vækstudfordringerne er langt fra overstået, skriver seniorstrateg i Nordea Tine Choi i en kommentar.

I løbet af formiddagen kommer der også en stribe nøgletal fra det europæiske kontinent. Det drejer sig blandt andet om det tyske ZEW-tillidsindeks og ZEW-forventningsindeks.

- Vi venter, at de europæiske aktiemarkeder vil starte dagen i positivt territorium, og kommer det tyske ZEW ind til den stærke side, vil det give aktierne yderligere luft under vingerne og trække renterne en spids op, vurderer Tine Choi.

Herhjemme kan der selskabsspecifikt - ud over Novozymes - komme fokus på blandt andre Brdr. Klee, der også er regnskabsaktuel med tal for første kvartal af det forskudte regnskabsår 2015/16. Aktien i Brdr. Klee, der producerer tekniske komponenter og halvfabrikata til industrien, endte mandag med at stige 1,6 pct. til 3048 kr.

Opmærksomhed kan der også komme på A.P. Møller-Mærsk. Efter at Iran igen er inde i varmen efter ophævelsen af en række handelssanktioner mod landet, overvejer Maersk Line nu at udvide sin service med stop i Iran. Andre rederier er allerede vendt tilbage til landet, mens det danske konglomerat stadig er inde i overvejelserne, skriver mediet Lloyds List. Mærsks B-aktie steg mandag med 0,1 pct. til 7770 kr.

Pandora var mandagens højdespringer i C20, efter at finanshuset JPMorgan hævede sit kursmål for aktien til 1130 kr. fra 1000 kr. Smykkeproducentens aktie steg med 3,4 pct. til 857 kr.

I den anden ende af eliteindekset skrabede GN Store Nord derimod bunden mandag i et generelt nervøst marked. I en analyse fra den tyske storbank Deutsche Bank lyder vurderingen imidlertid, at nye høreapparater bliver ved med at øge markedsandelen for GN Resound, og der er også gode udsigter i selskabets anden forretningsdivision, GN Netcom, grundet stigende efterspørgsel for headsets. Høreapparatselskabets aktie gled mandag 2,5 pct. til 118,70 kr.

Deutsche Bank har også set på høreapparatkollegaen William Demant Holding og hævet kursmålet for aktien, så det nu lyder på 575 kr. mod tidligere 525 kr. Anbefalingen lyder fortsat på "hold". William Demant-aktien faldt mandag med 0,8 pct. til 596 kr.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere