Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Aktier: Novo og Mærsk sikrede ny rekord for C20 Cap

Der var god stemning på det danske aktiemarked fredag, hvor store stigninger til Novo Nordisk og A.P. Møller-Mærsk sendte C20 Cap i rekord for 24. gang i år.

Vestas og Dong blev til gengældt sendt ned efter Donald Trumps beslutning om at trække USA ud af den globale klimaaftale.

Det kunne dog ikke forhindre en pæn fremgang til C20 Cap, der lukkede i indeks 1166,36 efter en stigning på 0,85 pct.

- Den positive stemning på markedet er drevet af de seneste pæne nøgletal fra USA. Vi havde et vækstmæssigt svagt første kvartal i USA, men på det seneste har vi set en bedre udvikling i nøgletallene, og det er sammen med en god regnskabssæson med til at skubbe aktiekurserne op, siger Otto Friedrichsen, der er aktiestrateg i Formuepleje.

Fredag viste månedens vigtigste nøgletal - den amerikanske jobrapport for maj - sig ellers lidt svagere end ventet målt på jobvæksten, men arbejdsmarkedet er stadig i så god gænge, at centralbanken ifølge de fleste økonomer ventes at stramme pengepolitikken og hæve renten senere i juni.

NOVO I TOPPEN

I de øverste lag af C20 sluttede Novo Nordisk med en stigning på 2,5 pct. til 291,50 kr.

- Novo har fået positiv opmærksomhed i medierne - blandt omkring selskabets muligheder inden for fedmebehandling - og det kan have givet positivt momentum i aktien, siger Kim Sejdelin, der er aktierådgiver i Jyske Bank.

Der var også fin stemning om bankerne, der var en af de mest stigende sektorer på de europæiske børser. Herhjemme gjaldt det særligt Jyske Bank, der steg 2,7 pct. til 370 kr.

Mærsk-aktierne fulgte trop med en stigning på 1,7 pct. til 12.880 kr. for B-aktien. De seneste ratetal for containerfragt på globalt plan viste en fremgang på 4,9 pct. i sidste uge.

- Der er investorer, som køber ind på en forventning om stigende rater i øjeblikket, og det er med til at drive aktien op, siger Kim Sejdelin fra Jyske Bank, der ikke deler de positive udsigter for raterne.

Desuden var der lukkerekorder i Carlsberg, Chr. Hansen, DSV og William Demant, der alle red med på den gode markedsstemning.

TRUMP PRESSEDE VESTAS

Fredagens agterlanterne på det danske aktiemarked blev Vestas, der faldt på baggrund af Donald Trumps beslutning om at trække USA ud af den globale klimaaftale, som blev forhandlet på plads i Paris i 2015. Aktien faldt 1,9 pct. til 574 kr.

- Det giver lidt usikkerhed på den korte bane, og det skaber lidt salgspres i aktien. Man kan diskutere, hvorvidt det bør ramme selskabet ud fra fundamentale forhold. Der er ikke noget, som tyder på, at støtteordningerne til vindenergi i USA bliver ramt, siger Kim Sejdelin.

Dong, der også gør sig i den grønne del af energibranchen, faldt 0,1 pct. til 292,20 kr.

Midt i C20-feltet steg GN-aktien 0,7 pct. til 406,10 kr., til trods for at Alm. Brand sænkede anbefalingen af aktien til "neutral" fra "køb".

Uden for C20 var der nyt fra konglomeratet Schouw, da datterselskabet Biomar for 800 mio. kr. har købt 70 pct. af det ecuadorianske selskab Alimentsa, der producerer rejefoder.

- Ecuador er et spændende og stort marked og et godt sted at starte. Størrelsesmæssigt er Alimentsa en virksomhed, som giver mulighed for, at vi kan komme ind og overskue sagerne. Det er en virksomhed, der passer godt ind i vores portefølje, siger Schouw-topchef Jens Berg Sørensen.

Schouw-aktien steg 1,9 pct. til 723,50 kr.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen