Berlingske Business
LIVE
08:19 ISS skuffer analytikernes forventninger

Aktier: Novo og ISS holder C20 i svagt positiv balance

ISS i bunden af C20-indekset og Novo Nordisk i toppen leverer torsdag de selskabsspecifikke nyheder, der skaber lidt mere liv end blot en dans på stedet i det danske eliteindeks.

ISS mister omsætning, og aktien falder 1,3 pct. til 270,90 kr. Novo får tilladelse til markedsføring af et nyt blødermiddel i USA, og aktien stiger 1,1 pct. til 284,60 kr.

Samlet stiger C20 Cap-indekset 0,2 pct. til 1158,30, og indekset er dermed godt på vej mod at slå den seneste rekord på 1154,48, som blev nået i midten af maj.

Generelt er stemningen i den danske marked dermed på linje med den europæiske, hvor det samlede Stoxx 600-indeks torsdag middag er steget 0,4 pct.

- Vi ser en fornuftig, svagt positiv udvikling ned over Europa og i Danmark. Det har været små skridt på stedet gennem hele ugen, og den primære årsag, tror jeg, er, at vi venter på nøgletal for det amerikanske jobmarked, som kommer i morgen, og som skal være med at bekræfte eller afkræfte, om centralbanken kommer med en renteforhøjelse i denne måned, siger aktiestrateg i Formuepleje, Otto Friedrichsen.

Allerede torsdag eftermiddag kommer der lidt forvarsler for fredagens vigtige nøgletal med offentliggørelsen af tilgangen af nytilmeldte ledige amerikanere i sidst uge og tallet for den private jobskabelse, ADP-rapporten. Men Otto Friedrichsen påpeger, at de to beskæftigelsestal erfaringsmæssigt er meget svingende, og at der derfor skal være tale om meget store udsving, hvis de skal ses om indikatorer for, hvad fredagens egentlige jobrapport vil åbenbare.

ISS mister omsætning i forlængelse af strukturændringer og konsolidering hos Hewlet-Pachard, som var storkunde hos service- og rengøringsgiganten. Reduktionen af ISS' forretningsomfang hos den tidligere it-gigant svarer til 2 pct. af service- og rengøringskoncernens omsætning. Ændringerne påvirker dog ikke ISS' 2017-forventninger.

- Det er selvfølgelig en negativ nyhed, fordi det er en stor kontrakt, og en kontrakt som de også fremhæver, når man ligesom skal se på, hvad det er ISS kan levere med fokus på samlede integrerede løsninger til kunderne. Der er den her kontrakt vigtig, siger Søren Løntoft Hansen, aktieanalytiker i Sydbank, til Ritzau Finans.

Novo Nordisk oplyste tidligt torsdag om tilladelse til fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, til at markedsføre sit blødermiddel Rebinyn i USA til børn og voksne. Midlet ventes at blive lanceret i USA i første halvår af 2018.

- Godkendelsen er betydningsfuld, for Novos hæmofiliforretning er under pres i øjeblikket og vil formentlig også komme under pres fra introduktionen af Roches middel ACE910, som vil tage markedsandele fra Novoseven, siger Søren Løntoft Hansen.

Helt i toppen af C20-indekset ligger Novozymes med et plus på 1,1 pct. til 303 kr. Enzym-aktien har torsdag morgen fået løftet sit langsigtede kursmål af den sydafrikanske formueforvalter Investec med 25 kr. til 300 kr., fremgår det af data fra Bloomberg News.

Hos FLSmidth oplyser topchefen Thomas Schulz, at han har solgt aktier for 8,4 mio. kr. Ingeniøraktien falder 0,7 pct. til 400,20 kr., men ifølge Otto Friedrichsen skal man være forsigtig med at knytte alt for stor årsagsforklaringen mellem salget og kursfaldet.

- Historisk er der evidens for, at det kan have en effekt, hvis vi på tværs af direktion og medarbejdere ser en systematisk bevægelse i deres beholdninger. Men jeg synes, det er svært at argumentere for, at et salg på 8 mio. er det, der er den primære drivkraft i udviklingen, siger han.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen