Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Novo Nordisk og Jyske Bank hjalp C20 i plus

RB PLUS Otte selskaber trækker skattelæsset
Foto:

En opjustering fra Jyske Bank blev belønnet med en pæn kursstigning i mandagens aktiemarked. Sammen med pæn fremgang til Genmab, Coloplast og Novo Nordisk gav det en pæn start på ugen for de danske aktier.

Artiklen fortsætter under annoncen

C20 Cap-indekset steg 0,8 pct. til 982,07, men trods fremgangen er de danske eliteaktier fortsat nede med 5,5 pct. for året, efter en januar hvor et kollaps i olieprisen og frygt om Kinas økonomisk vækst har fået investorerne til at trykke på bremsen.

Temaet omkring olie gjorde sig også gældende mandag, men i Danmark betød fremgang i enkeltaktier, at markedet holdt sig i plus modsat de fleste europæiske børser.

Jyske Bank kunne fra morgenstunden fortælle, at den sidste år opnåede et overskud før skat på 3204 mio. kr. Det var højere end forventet og omkring 100 mio. kr. bedre end i 2014.

Tidligere havde banken nemlig sagt, at det ville være svært at nå en forrentning af primoegenkapitalen - som var i omegnen af 30 mia. kr. - på 10 pct., men det har man formået at overgå med en forrentning på 11,6 pct.

Ordførende direktør Anders Dam kunne fortælle, at fremgangen blandt andet skyldes gevinster fra fusionen med BRFkredit, nye boligudlånsprodukter og en god udvikling i bankens kapitalforvaltning.

Jyske Bank-aktien var en overgang oppe med næsten 9 pct., men faldt siden en del tilbage og lukkede 2,6 pct. højere i 284,90 kr. Trods fremgangen er aktien nede med 8,7 pct. i 2015.

- Vi er ikke overrasket over, at aktien er faldet tilbage. Vi kender ikke den præcise baggrund for opjusteringen, så det er efter vores vurdering for tidligt at konkludere noget. Men det er jo trods alt positivt med en opjustering, siger Michael Borre, der er aktierådgiver i Nordea.

Også Novo Nordisk, der er sværvægter i C20 Cap-indekset, startede ugen i fin form. Aktien steg 1,4 pct. til 380,70 kr. Mandagen var også god for Genmab og Coloplast, da begge aktier steg 3 pct. til 866,50 kr. og 552,50 kr., uden at der var nyheder fremme om de to koncerner.

Omvendt var dagen mere sløv for konglomeratet A.P. Møller-Mærsk, der faldt 0,7 pct. til 8275 kr., og ingeniørkoncernen FLSmidth, som dykkede 1,8 pct. til 229,70 kr.

- Olieprisen er faldet, og det har vi set påvirke Mærsk. For FLSmidths vedkommende kan man se, at mineselskaberne i både USA og Europa er faldet i dag, siger Michael Borre.

I bunden af C20 fandt man også TDC, der onsdag holder kapitalmarkedsdag og vil fortælle om sin strategi de næste tre år. Aktien dykkede 1,5 pct. til 34,86 kr.

Blandt de mindre selskaber opjusterede plastkoncernen SP Group med 5 mio. kr. efter en god afslutning på året. Selskabet regner nu med et overskud før skat og minoriteter på 80 mio. kr. Aktien steg 7,5 pct. til 360 kr.

Der var også fokus på Parken Sport & Entertainment, efter at Økonomisk Ugebrev udpegede aktien som en potentiel vinderaktie i 2016.

Selskabet værdisættes til omkring det halve af indre værdi, det danske mesterskab i fodbold er inden for rækkevidde for FC København, der desuden netop har solgt profilen Daniel Amartey for et pænt millionbeløb, lyder begrundelsen blandt andet. Aktien steg 8,8 pct. til 55,50 kr.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere