Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Novo Nordisk flirter videre med kurs 1.000

Novos insuliner består vigtig eksamen i USA
På den hjemlige scene ser Novo Nordisks aktie ud til at skulle flirte videre med niveauet omkring 1.000 kroner. Foto:

Selv om investorerne kan glæde sig over flere gode nyheder fra den amerikanske regnskabssæson, peger pilen i bedste fald mod beskedne fremgange på aktiebørserne i Europa fra morgenstunden onsdag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den helt store begivenhed bliver aftenens regnskab fra verdens mest værdifulde, børsnoterede selskab, Apple, der er udset til at blive den helt store gyser med salget af iPhone 5 som det afgørende spørgsmålstegn. På den hjemlige scene ser Novo Nordisks aktie ud til at skulle flirte videre med niveauet omkring 1.000 kroner.

- Jeg tror, at vi skal åbne neutralt til i et lille plus, siger Michael Borre, chefrådgiver i Nordea, til Ritzau Finans, der ikke ser de store markedsdrivende nyheder i dansk regi. Søgelyset er i højere grad på USA, hvor regnskabssæsonen kører på fuld tryk med nye tal fra blandt andet Google og IBM sent tirsdag.

Begge regnskaber overraskede til den positive side. Mens Googles forretning er skruet så særegent sammen, at den ikke kan tages som en strømpil for en generel tendens, er IBM en bedre indikator for teknologiefterspørgslen, vurderer Michael Borre og ser frem mod onsdagens vigtigste begivenhed.

- Appel-regnskabet bliver en rigtigt gyser. Der har været rygter om, at Apple har halveret ordrerne på skærme til iPhone 5, siger Michael Borre og tilføjer, at selvom der er noget om snakken, behøver det ikke at være negativt for Apple. Det afhænger af baggrunden. Det kan faktisk både være godt og rigtigt skidt.

- Det kan betyde en lavere efterspørgsel efter iPhone 5, hvilket vil være katastrofalt for Apple, da iPhone udgør halvdelen af omsætningen og endnu mere af overskuddet, og iPhone 5 er den største vækstmotor. Hvis regnskabet viser, at iPhone er tæt på at nå et mætningspunkt hos forbrugerne, så er det skidt, siger Michael Borre, der dog har set indikationer, som tyder på, at salget af iPhone 5 har været rigtigt godt.

Har Apple derimod reduceret ordrene på displays til iPhone 5, fordi leveringskæden er blevet mere effektiv med færre fejl, og selskabet på den baggrund ikke i så høj grad har haft behov for dobbeltbestillinger, vil det være positivt. En mere effektiv leveringskæde kan betyde en overraskende godt bruttomargin, lyder det.

- Så det er i den grad et regnskab, som både kan gå hen at blive en regulær katastrofe, men også total kan ændre stemningen omkring en aktie til det positive igen, konkluderer Nordeas chefrådgiver.

C20-indekset lukkede tirsdag 0,1 pct. højere i 535,31 og sikrede den niende lukkerekord i 2013, hvor indekset er steget 13 ud af 15 handelsdage. Novo Nordisk steg 0,6 pct. til rekordkurs 995,50 kr., og skal man dømme efter udviklingen på Wall Street, vil medicinalaktien igen flirte med 1000-niveauet.

De amerikanske investorer tog tirsdag mod EU-Kommissionens godkendelse af medicinalkoncernens nye generation af insuliner med kyshånd, og handlererne sendte koncernens ADR'er op med 2,3 pct. til 178,79 dollar. Med en dollarkurs onsdag morgen på 5,6035 kr., svarer det til en slutkurs på 1001,85 kr.

Vestas, der steg 0,9 pct. til 38,65 kr., kan blive sat i bevægelse af meldinger om vindmøllemøllemarkedet fra konkurrenten Siemens. Selskabet melder om vigende ordreindgang, men en fremgang i omsætningen på 27 pct. i første kvartal 2012/13. Resultatet vendte til et overskud på 52 mio. euro fra et underskud på 26 mio. euro.

Tryg, der sluttede næsten uændret i 423,5 kr., er blevet sænket af Macquarie til underperform fra neutral, mens S&P Capital har løftet sit kursmål på Novozymes aktie med 15 kr. til 185 kr. Novozymes steg tirsdag 2,2 pct. til 175,8 kr. Novozymes er steget 9,3 pct. siden præsentationen af årsregnskabet mandag morgen, hvor ledelsen overraskede med aggressive indtjeningsforventninger til 2013.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere