Berlingske Business
LIVE
13:14 Slap konkurrence giver ikke kun dyrere lån, det koster også på velfærden

Aktier: Novo, Nets og Mærsk giver marginal medgang til C20 Cap

Vinterferiefreden har indfundet sig på det danske aktiemarked, der torsdag før frokosttid ligger med en marginal stigning, mens der ellers er primært fald i Europa. Ingen enkeltaktier bevæger sig markant i et marked, der også ser frem mod amerikanske nøgletal i løbet af eftermiddagen.

Novo Nordisk, Nets og Mærsk er dog med til at trække C20 Cap-indekset op til en stigning på 0,2 pct. i 1079,64 og lægger dermed an til sin tredje lukkerekord på fire handelsdage. I Europa er der ellers fald på 0,2 til 0,4 pct. i de større indeks, trukket ned af skuffende tal fra Nestlé og pres på råvareaktier.

I toppen af eliteindekset ligger Novo Nordisk med en stigning på 1 pct. til 244,20 kr., dog uden selskabsspecifikke nyheder. Aktien er lukket uændret to dage i træk, men inden da præsterede den fem stigninger på seks dage, og snart er hele tabet på 7,3 pct. fra det skuffende årsregnskab 2. februar hentet ind.

Nets stiger 0,8 pct. til 120,70 kr. Franske Worldline, som dagbladet Børsen onsdag omtalte som konkurrent til det danske selskab, får måske alligevel svært ved at konkurrere, skriver samme avis torsdag.

A.P. Møller-Mærsk har fået løftet sit kursmål hos den britiske storbank Barclays til 11.250 kr. fra 10.750 kr.

Anbefalingen er samtidig fastholdt på det neutrale niveau »ligevægt«, fremgår det af data fra Bloomberg News. Mærsks B-aktie ligger til en stigning på 0,7 pct. i 12.280 kr., mens A-aktien følger tæt efter.

Novozymes har vundet en patentsag i Kina og kan sætte punktum efter flere års juridisk tovtrækkeri. Aktien reagerer dog ikke synderligt på nyheden - den ligger 0,04 pct. lavere i 276,90 kr.

Bunden af C20 Cap udgøres af Dong; Jyske Bank og DSV, der falder mellem 0,5 og 0,8 pct.

SAS stiger ovenpå nyt fra konkurrent

Uden for C20 Cap stiger SAS efter nyt fra konkurrenten Norwegian, der torsdag er kommet med regnskab for fjerde kvartal af 2016. Det norske flyselskab kunne for kvartalet fremlægge et overskud på 197 mio. norske kr., som var noget større end ventet, da analytikere adspurgt af SME Direkt kun havde regnet med 16 mio. norske kr.

For 2017 fastholder Norwegian desuden sit mål om en kapacitetsvækst (ASK) på 30 pct.

SAS ligger 3,3 pct. højere i 12,50 kr.

Flyselskabet overgås dog af AaB, der stiger for anden dag i træk efter nyheden om, at angriber Christian Bassogog kan være på vej til at blive solgt til en kinesisk klub efter hans nylige storspil ved Africa Cup of Nations. AaB stiger 9 pct. til 0,305 kr. per aktie efter et løft på 4 pct. onsdag.

ALK-abelló stiger efter tabletansøgning

Allergivirksomheden ALK-Abelló har indsendt en ansøgning til de europæiske sundhedsmyndigheder om at få lov til at sælge en allergitablet til at afhjælpe bynke-ambrosie-allergi. Tabletten er allerede godkendt til salg i USA og Canada. ALK-Abelló stiger 0,6 pct. til 932 kr.

United International Enterprises, der blandt andet producerer palme- og kokosolie, har fået 9,9 mio. dollar - eller lige knap 70 mio. kr. - i et forlig med skattemyndighederne i Malaysia.

Sagen handler om kildeskat på aktieudbytter fra plantageselskabet United Plantations Berhad, som UIE's datterselskab har en ejerandel i. Det dækker over udbytter i perioden 2006-2013, oplyser UIE, hvis aktie stiger 0,3 pt. til 1249 kr.

Ud på eftermiddagen vil der komme årsregnskab fra bygge- og anlægsvirksomheden MT Højgaard, som er ejet af selskaberne Monberg & Thorsen, der torsdag morgen åbner uændret i 275 kr., og Højgaard Holding, der stiger 1,1 pct. til 272 kr.

For 2016 forventer MT Højgaard-koncernen en omsætning omkring 6,8 mia. kr. og et driftsresultat (før eventuelle særlige poster) på omkring 75 mio. kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen