Berlingske Business
LIVE
17:42 ISS udsteder obligationer for 4,5 milliarder

Aktier: Nordea står til kursfald i generelt positivt marked

542438908.jpg
Foto: Iris.

Det danske aktiemarked ser ud til at åbne med plusser torsdag morgen, hvor dagens tidlige regnskaber fra Nordea og Danske Bank stjæler opmærksomheden fra rekorder i samtlige store aktieindeks på Wall Street i New York onsdag.

Af samme årsag er der lagt op til positive aktiemarkeder i Europa, ligesom det har sendt de asiatiske aktier tæt på et ti års højdepunkt i Fjernøsen torsdag morgen.

Futures på de amerikanske indeks ligger blandet torsdag morgen, mens det tyske Dax-future og den britiske FTSE future stiger henholdsvis 0,5 pct. og 0,3 pct.

Onsdag steg det danske C20 Cap-indeks 0,1 pct. til 1177,80.

Men med til dagens åbningstrend hører effekten af regnskaberne fra finans-kæmperne Nordea og Danske Bank - henholdsvis Nordes største og Danmarks største noterede finansinstitutioner.

Dertil tikker der i løbet af dagen regnskaber ind fra flere udenlandske selskaber, som enten konkurrerer eller samarbejder med danske virksomheder.

Nordea fremlagde et regnskab for andet kvartal, der skuffer målt på både toplinjen og bundlinjen. Nettorenteindtægterne skuffede med 1175 mio. euro mod de ventede 1209 mio. euro , og nettogebyrerne landede på 850 mio. euro mod analytikernes estimerede 861 mio. euro.

Lidt mindre nedskrivninger på udlån kunne ikke vende billedet af et faldende nettooverskud, der blev 743 mio. euro - langt mindre end forventningen om 843 mio. euro.

Nordea faldt onsdag 0,8 pct. til 85,95 kr., og faldet kan fortsætte torsdag.

»I forhold til regnskaberne fra konkurrenterne er regnskabet fra Nordea en skuffelse, og på den baggrund vurderer jeg umiddelbart, at aktien skal ned«, siger analytiker Mikkel Emil Jensen fra Sydbank til Ritzau Finans.

Danske Bank kunne i modsætning til ærkerivalen fremvise fremgang næsten over hele linjen. For selv om nettorenteindtægterne blev 5692 mio. kr. mod de ventede 5754 mio. kr., var der tale om en stigning i forhold til samme kvartal sidste år.

Bankens gebyrindtægter steg til 3743 mio. kr. mod et estimat på 3567 mio. kr., og med positive nedskrivninger, der sendte 231 mio. kr. tilbage i kassen, voksede bankens overskud efter skat til 4790 mio. kr. fra sidste års 4418 mio. kr. Analytikernes bud lød på 4712 mio. kr.

Resultaterne giver samtidig basis for en opjustering af forventningerne til årets samlede nettoresultat, der nu lyder på 18 til 20 mia. kr. i år mod det hidtidige overskud på 17 til 19 mia. kr.

Danske Bank steg onsdag 0,4 pct. til 256,60 kr.

Blandt de øvrige selskaber kan der komme fokus på William Demant Holding, der har fået løftet kursmålet hos norske DNB til 145 kr. fra 135 kr. Anbefalingen fastholdes på sælg.

WDH steg onsdag 0,4 pct. til 171,40 kr.

TDC kan notere sig, at konkurrenten Telia taber kunder og har pres på indtjeningen i det svenske teleselskabs danske forretning. TDC steg 1,2 pct.til 38,85 kr. i onsdagens handel.

Transportkoncernen DSV's schweiziske konkurrent Panalpina taber markedsandele inden for luftfragt. Panalpina fragtede 7 pct. mere ad luftvejen i andet kvartal sammenlignet med andet kvartal sidste år, mens markedet voksede omkring 10 pct.

DSV-aktien steg onsdag 0,7 pct. til 421,10 kr.

Dong-investorerne kan se frem til regnskabsdata fra spanske Iberdrola og FLSmidth's interessenter får nyt fra Vale.

Dong lukkede onsdag i 303,80 k. efter en stigning på 1,6 pct., mens FLSmidth begrænsede dagens stigning til 0,1 pct. til 406,20 kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen