Berlingske Business
LIVE
08:10 Nu går Facebook ind i kampen om dine brugte ting - vil være seriøs konkurrent til DBA 

Aktier: Nordea og Dong fører an i grønt marked

arkiv
Arkivfoto Foto:

Det danske aktiemarked åbner i positivt terræn onsdag morgen, og langt de fleste C20 Cap-aktier er i fremgang. Nordea og Dong fører an i eliteindekset, som stiger 0,3 pct. til 1181,09. Holder det niveau hjem, vil der være tale om en lukkerekord for C20 Cap.

Der har fra morgenstunden været fokus på Nordea og Danske Bank, som torsdag kommer med tal for udviklingen i april, maj og juni. De to banker har onsdag fået nyt fra den svenske konkurrent Swedbank, som har offentliggjort regnskab for den periode.

Tallene viste indtægter på 10,3 mia. svenske kr. og en bundlinje på 4,75 mia. svenske kr., hvilket ifølge SME Direkt var cirka 350 mio. svenske kr. og 250 mio. svenske kr. højere end forventet.

Dermed følger Swedbank tendensen hos de øvrige storbanker i Sverige - SEB og Handelsbanken - der også har overrasket aktiemarkedet positivt på det seneste.

Nordea-aktien åbner 0,7 pct. højere i 87,25 kr. og tager en topplacering i C20, hvor også Dong er i fin form med en stigning på 0,8 pct. til 301,60 kr. Danske Bank-aktien stiger 0,3 pct. til 256,30 kr.

pix-Turister

TDC-KONKURRENT MED REGNSKAB

Der er også kommet tal fra teleselskabet 3, der er blandt TDC's konkurrenter på det danske marked. 3 fik i kvartalet hele 37.000 nye kunder, mens der samtidig var stor fremgang på driften.

Om kunderne er skiftet fra TDC, får man et indblik i 10. august, hvor selskabet er på banen med sit regnskab for kvartalet. TDC-aktien stiger for sjette dag på stribe med et hop på 0,3 pct. til 38,52 kr.

Nets er i fokus, da svenske SEB har indledt dækning af aktien med den neutrale anbefaling »hold« og et kursmål på 149 kr. Aktien stiger 0,9 pct. til 152,30 kr.

79462060.jpg

I Vestjysk Bank er købstilbuddet på 1 kr. per aktie, som en stribe investorer anført af Nykredit og Maj Invest tidligere på sommeren offentliggjorde, blevet gennemført.

Det sker, efter at EU-Kommissionen tirsdag sagde god for handlen, der skal redde den kriseramte bank.

Opkøbet betyder, at staten har solgt sin ejerandel på 81,5 pct., mens næsten alle resterende aktionærer har beholdt deres aktier. Vestjysk Bank-aktien ligger uændret i 10,30 kr.

Bang & Olufsen oplyste sent tirsdag, at bestyrelsesmedlem Juha Christensen har købt 6000 aktier i virksomheden.

Det er den fjerde person fra selskabets inderkreds, der har købt op siden elektronikproducentens lidt skuffende regnskab i sidste uge. B&O-aktien stiger 0,5 pct. til 111,50 kr.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen