Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Aktier: Nets dratter til bunds i grønt C20 Cap

Betalingskoncernen Nets har indtaget bunden blandt de danske eliteaktier i den tidlige handel tirsdag efter sit regnskab for fjerde kvartal af 2016.

Aktien falder med 1,5 pct., mens det samlede C20 Cap er i god gænge med en fremgang på 0,2 pct. til 1066,71.

Regnskabet fra Nets var uden de større overraskelser, da omsætningen og bundlinjen var lidt bedre end analytikernes forventninger, mens driftsresultatet skuffer en anelse.

Udbytte er der som ventet ikke noget af til aktionærerne, der har måttet se aktien falde 18 pct. siden børsnoteringen i september sidste år.

Samtidig venter Nets i 2017 en organisk omsætningsvækst på 5-6 pct. mod en organisk omsætningsvækst på 7 pct. i 2016.

- Vi guider på det niveau, som vi oprindeligt lagde ud med for fem måneder siden, hvor vi lancerede mellemlange mål, siger Bo Nilsson, der er administrerende direktør i Nets, til Ritzau Finans.

Han peger samtidig på, at væksten i 2016 var begunstiget af engangseffekter.

Blandt de øvrige danske eliteaktier er der blandt andet fokus på Vestas, der har vundet en fast og ubetinget ordre i USA på 348 megawatt (MW). Der oplyses hverken navn på kunde eller projekt. Vindmølleaktien stiger 0,7 pct. til 519,50 kr.

Øverst i C20 Cap ligger Genmab, der stiger 2,0 pct. til 1374 kr. uden særlige nyheder.

William Demant Holding har også indtaget en topplacering i C20 Cap. Selskabet har fået lagt 13 kr. på kursmålet af schweiziske UBS, så det nu lyder på 158 kr. Anbefalingen "køb" fastholdes. Aktien åbner 1,7 pct. højere i 144,10 kr.

Novo Nordisk har fået sænket sit kursmål hos Goldman Sachs til 320 kr. fra tidligere 330 kr., mens anbefalingen til medicinalaktien fortsat er "køb", fremgår det af data fra Bloomberg News

Novo-aktien stiger dog 0,4 pct. til 250,40 kr.

Uden for C20 Cap indleder svenske SEB dækning af aktien i Schouw & Co. med anbefalingen "sælg". I samme omgang sættes kursmålet for aktien på 530 kr. Aktien falder med 4,1 pct. til 545 kr.

Desuden kommer der regnskaber fra en række selskaber i løbet af tirsdag. Det gælder blandt andet Veloxis Pharmaceuticals, der ligger uændret i 1,14 kr.

Også Grønlandsbanken, der falder 1,6 pct. til 634 kr., Hvidbjerg Bank og Dantax offentliggør regnskaber. De to sidstnævnte aktier er endnu ikke blevet handlet tirsdag morgen.

IC Group kommer med regnskab for andet kvartal efter lukketid. Aktien falder 0,9 pct. til 172 kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen