Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Aktier: Netflix den grønne undtagelse i ellers rød start

De amerikanske aktier er startet negativt i tirsdagens handel, hvor retningen i Europa også er vendt til det rent negative ud på eftermiddagen.

De tre toneangivende indeks, S&P 500, Nasdaq og Dow Jones falder alle med 0,3 pct. efter kort tids handel.

Blandt enkeltselskaberne begynder regnskaber igen at sætte dagsordenen, efterhånden som sæsonen for andet kvartal så småt begynder at gå i gang.

Tirsdag kommer regnskaberne fra blandt andet storbankerne Goldman Sachs og Bank of America, mens også kæmpen Johnson & Johnson, der er partner med danske Genmab, har afleveret tal for andet kvartal.

Samtidig belønnes streamingtjenesten Netflix for et flot regnskab, der blev afleveret sent mandag.

Johnson & Johnson havde en opjustering af forventningerne med til investorerne efter et godt kvartal, hvor selskabet omsatte for 18,8 mia. dollar og leverede et ordinært resultat per aktie på 1,83 dollar.

Omsætningen var faktisk en kende under det ventede i markedet ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News, men bundlinjen overgik analytikernes forventninger med 4 cent.

For hele 2017 venter Johnson & Johnson nu at omsætte for 75,8-76,1 mia. dollar samt levere en indtjening per aktie på 7,12-7,22 dollar. Tidligere lød prognosen på et salg på 75,4-76,1 mia. dollar samt en indtjening per aktie på 7,00-7,15 dollar.

Johnson & Johnson-aktien falder alligevel med 0,4 pct. til 131,66 dollar fra start.

RØDE BANKER

For både Goldman Sachs og Bank of America er takseringen også negativ, selv om der i begge tilfælde var tale om fremgang på bundlinjen.

Goldman Sachs leverede et overskud per aktie på 3,95 dollar mod 3,72 dollar i andet kvartal sidste år, mens Bank of Americas overskud steg til 0,46 dollar per aktie fra 0,41 dollar i samme periode sidste år.

I begge tilfælde var resultaterne også over de estimater, som Bloomberg News havde indsamlet fra analytikerne, men tallene kan formentlig ikke sammenlignes direkte, da der ikke tages højde for en stribe ekstraordinære poster.

Goldman Sachs-aktien falder 0,5 pct. til 228,13 dollar i den tidlige handel, og Bank of America sætter sig ligeledes 0,5 pct. til 23,91 dollar.

NETFLIX BRAGER FREM

Streamingtjenesten Netflix er det klart positive indslag med sin stigning på 8,8 pct. til 175,97 dollar fra start. Den er kommet i land efter et opløftende regnskab, der blev afleveret efter amerikansk lukketid mandag.

Andet kvartal bød nemlig på overraskende kundetilvækst for Netflix, der fik ikke færre end 5,2 mio. nye kunder i perioden, hvoraf 4,1 mio. var internationale kunder. Det var klart mere end de 2 mio. nye kunder, som analytikerne havde ventet.

Tjenesten nåede desuden i april op over 100 mio. brugere.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen