Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage torsdag

Aktier: Massiv overvægt af kursfald trods sen opkøbsbølge

Finance.
Arkivfoto.

De amerikanske investorer trak sig tilbage mandag, hvor et signal op til weekenden fra centralbankchef Janet Yellen om en forestående renteforhøjelse satte sine spor.

Samtidig steg investorernes bekymringer over den seneste tumult omkring præsident Donald Trump samt de geopolitiske spændinger, der stammer fra Nordkorea. En sen opkøbsbølge reducerede dog kursfaldene ud på eftermiddagen.

Samlet sluttede S&P 500-indekset med et fald på 0,3 pct. til 2375,31. Det tunge Dow Jones-indeks droppede 0,2 pct. til 20.954,34, mens Nasdaq-papirerne dykkede knap 0,4 pct. til 5849,17.

De manglende detaljer om Trumps økonomiske forslag, hans isolationistiske holdning og de gentagne tilbageslag i besættelsen af regeringsposter har fået nogle investorer til at sætte spørgsmålstegn ved, om de store kursgevinster efter præsidentvalget har strakt værdiansættelsen for langt.

Og med Trumps seneste anklager om aflytning, frygtes der for, at det kan forsinke gennemførelsen af hans økonomiske dagsorden.

- Investorerne har bundet stigningerne op på, at regeringen kan få tingene gjort. De mange nyheder, som cirkulerer og pisker Washington vanvittigt rundt, reducerer fokus på at få disse foranstaltninger gennemført, siger chefinvestor Jack Ablin fra BMO Private Bank til Reuters.

Værdiansættelsen giver anledning til bekymring, idet S&P 500 handles til næsten 18 gange den forventede fremtidige indtjening mod et langsigtet gennemsnit på omkring 15 gange ifølge data fra Thomson Reuters.

Også Janet Yellens kommentar om, at en renteforhøjelse i denne måned vil være passende, hvis job- og inflationstal fortsat viser fremskridt, fik investorerne til at hugge bremsen i.

Sandsynligheden for en renteforhøjelse på det pengepolitiske møde i næste uge synes nu overvældende, såfremt fredagens jobrapport fra det amerikanske beskæftigelsesministerium lever op til forventningerne.

Ifølge Reuters er der omkring 85 pct. sandsynlighed for en forhøjelse på mødet mod blot ca. 30 pct. for en uge siden.

Tirsdag morgen ligger de asiatiske markeder blandede med små udsving. De amerikanske aktiefutures falder samtidig op mod 0,1 pct.

Overvældende overvægt af rødt

Der var mandag en massiv overvægt af fald blandt undergrupperne i S&P 500-indekset. 10 af de 11 underindeks lukkede med røde indeksværdier, og kun energisegmentet holdt sig over nulpunktet.

Værst gik det ud over råvaresegmentet, der faldt knap 0,7 pct. med finanssegmentet som sekundant efter et fald på godt 0,6 pct.

I råvaresegmentet faldt mineselskaberne Newport Mining og Westrock over 3 pct., og i finanssektoren var der kursfald til JPMorgan, Citigroup og Bank of America på 0,8-1,2 pct.

Blandt enkeltaktierne var General Motors i søgelyset efter salget af bilmærkerne Opel og Vauxhall til selskabet bag de franske mastodonter Peugeot og Citroën, PSA.

General Motors skilte sig samtidig af med den europæiske finansforretning, som er overtaget af PSA og BNP Paribas. Investorerne var ikke begejstrede for frasalget, og GM-aktien faldt 0,8 pct.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen