Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage torsdag

Aktier: Markedet træder vande inden Trumps møde med Merkel

Små udsving præger som ventet det amerikanske aktiemarked fra åbningen fredag, hvor storpolitik og frihandel tiltrækker sig investorernes opmærksomhed

Således vil der ifølge CNN Money blandt andet blive skævet til meldinger fra præsident Donald Trumps møde med den tyske kansler Angela Merkel. Set udefra kan der blive tale om et ganske akavet møde, blandt andet som følge af Trumps fornærmelser af Merkel og trusler om en handelskrig.

På den anden side af Atlanten - i Tyskland - deltager USA's finansminister, Steven Mnuchin, fredag desuden i sit første G20-møde. Også her vil markedsdeltagerne skæve til udmeldinger vedrørende frihandel, efter Trumps protektionistiske retorik i de første måneder som præsident.

Ved 14.45-tiden giver storpolitikken dog ikke anledning til megen spræl på aktiemarkedet. S&P 500-indekset ligger 0,1 pct. højere. Nasdaq-indekset falder marginalt med 0,02 pct., mens Dow Jones-indekset stiger med 0,1 pct.

De relativt små udsving skal blandt ses i lyset af, at regnskabssæsonen lakker mod enden. Ifølge Bloomberg News har omkring tre fjerdedele af S&P 500 virksomhederne gjort status.

Fredag er der dog nyt fra juvelerkæden Tiffany & Co, der stiger med 2,5 pct.

Selskabet regner efter et dyk i salget på 5 pct. sidste regnskabsår med at komme tilbage på vækstsporet i 2017/18. Der ventes en "midt-encifret" procentvis salgsvækst, når man ser bort fra valutaudsving, og en endnu større fremgang i indtjeningen.

Også softwarekoncernen Adobe Systems er sluppet fint fra sin regnskabspræsentation, der løb af stablen torsdag efter børslukketid. Aktien stiger med 5,4 pct., og indtjeningen per aktie var da også bedre end ventet i regnskabsårets første kvartal. Dertil kommer, at prognosen for andet kvartal var lidt bedre end forudsat af analytikere, ifølge Bloomberg News.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen