Berlingske Business

Aktier: Mærsk trækker forsigtig stigning til C20 Cap

Billede
ARKIVFOTO 2011 af Mærsk Oliefelt i Nordsøen- - Se RB 9/1 2017 12.29. Maersk Oil skærer i den danske forretning og samler alting i Esbjerg. Det koster 160 danske stillinger, fortæller Maersk Oil, Mærsk-koncernens oliedivision, i en meddelelse. (Foto: CLAUS FISKER/Scanpix 2016) Foto:

De danske aktier balancerer mellem plus og minus i torsdagens handel, hvor Mærsk-aktierne agerer slæbebåde i positiv retning, mens Vestas og Genmab udgør bunden af C20 Cap-indekset.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samlet stiger eliteindekset med 0,1 pct. til 1034,55.

Det er fortsat primært et hav af ændrede kursmål og anbefalinger, der driver det danske marked, efterhånden som regnskabssæsonen nærmer sig.

MÆRSK TIL TOPS

Mærsk er blandt de selskaber, der er påvirket af ændringer fra analytikerne torsdag, idet finanshuset Drewry Financial Services har løftet sit kursmål for Mærsk med hele 40 pct. til 14.000 kr., mens den positive anbefaling "attraktiv" er fastholdt.

Samtidig har det italienske finanshus Equita Sim løftet sit kursmål for Mærsk til 12.000 kr. fra 10.000 kr. og fastholdt anbefalingen "hold".

Mærsks B-aktie stiger med 1,9 pct. til 11.650 kr. torsdag formiddag efter et tungt dyk på 4,3 pct. onsdag, hvor en sænket anbefaling og faldende oliepriser trak ned.

Med i toppen er også enzymselskabet Novozymes, der havde en ganske turbulent onsdag i kølvandet af et ved første øjekast pænt regnskab for fjerde kvartal, som dog også indeholdt ændringer i de langsigtede forventninger, fyringer og et varsel om en udskiftning af bestyrelsesformanden.

Det er efterfølgende blevet fulgt op af lidt blandede meldinger fra analytikerkorpset. Det er dog primært positive røster, der præger billedet. JPMorgan har således løftet sit kursmål for Novozymes, mens Nykredit har løftet anbefalingen.

Nykredits anbefaling er løftet til "køb" fra "hold" efter det, som finanshuset kalder for et "opmuntrende" regnskab.

- Vi opjusterer Novozymes til "køb" og hæver vores kursmål efter et i vores optik opmuntrende regnskab, som viste, at væksten lige så stille er ved at komme tilbage. Vi venter, at nye innovative produktlanceringer i 2017 vil løfte væksten yderligere i 2018 og 2019. Ligeledes vil der snart blive startet et aktietilbagekøb på 2 mia. kr., som vi venter vil være med til at understøtte aktiekursen de kommende måneder, skriver Klaus Kehl, der er chefanalytiker hos Nykredit, i et analysenotat.

Novozymes, der efter store indledende stigninger onsdag endte med at falde 4,7 pct., stiger torsdag formiddag 1,3 pct. til 244,60 kr.

FLERE JUSTERINGER

En løftet anbefaling til Novo Nordisk hos Swedbank hjælper tilsyneladende ikke på kursudviklingen hos medicinalselskabet. Swedbank har løftet til "stærkt køb" fra "køb" og sænket kursmålet til 325 kr. fra 375 kr., men aktien falder med 0,4 pct. til 249,60 kr.

Heller ikke Coloplast synes investorerne at være synderligt begejstrede for, selv om den britiske storbank HSBC har løftet sin anbefaling af den aktie til "køb" fra "hold", mens kursmålet er løftet til 555 kr. fra 500 kr. Medicoaktien dykker 0,1 pct. til 489,80 kr.

Også blandt sidepapirerne er der flere analytikerændringer at forholde sig til torsdag. Det drejer sig om G4S og NNIT, der har været udsat for justeringer i begge retninger.

G4S har således fået skruet sin anbefaling hos Barclays i vejret til "ligevægt" fra "undervægt", mens kursmålet er røget gevaldigt op - til 22,31 kr. fra 13,86 kr.

Aktien i det dansk-britiske vagt- og serviceselskab stiger med 2,8 pct. til 21,59 kr.

It-selskabet NNIT har omvendt fået sænket sin anbefaling til "sælg" fra "hold" af Danske Markets, der fastholder sit kursmål på 185 kr. Samtidig har amerikanske Morgan Stanley løftet sit kursmål for aktien til 200 kr. fra 170 kr. og fastholdt den neutrale anbefaling "ligevægt".

NNIT falder med 3,1 pct. til 200,50 kr.

TRYG KØBER FORSIKRINGSKUNDER

Forsikringsselskabet Tryg har torsdag morgen oplyst, at det overtager FDM?s forsikringsportefølje, der tæller godt 20.000 medlemmer.

Aktien i Tryg, der fredag kommer med regnskab for fjerde kvartal, stiger med 0,3 pct. til 135,40 kr.

Blandt analytikerne er der forventning om, at Tryg har øget sine præmieindtægter i fjerde kvartal, mens nettoresultatet ventes at være faldet en smule. Det viser estimater indsamlet af Ritzau Estimates.

INVESTORERNE AFVENTER RENTEMØDE

Der vil torsdag eftermiddag komme opmærksomhed omkring rentemødet i Den Europæiske Centralbank (ECB). Der er ikke ventet nogen ændringer i renten eller opkøbsprogrammet, men kommentarerne efterfølgende vil blive nøje overvåget.

Eventuelle toneskift fra centralbankchef Mario Draghi på det efterfølgende pressemøde vil således som sædvanligt få opmærksomhed.

- Jeg ville blive overrasket, hvis der kommer ændringer, men det, der selvfølgelig er utroligt spændende, er, at vi også i Europa har haft bedring i økonomien og en stigning i inflationen. Og vi har også høge og duer i Europa, siger Lars Skovgaard Andersen, der er senioraktierådgiver hos Danske Bank, til Ritzau Finans.

Han henviser med høgene til dem, der går ind for en strammere pengepolitisk kurs, mens duerne traditionelt ser behov for en fortsættelse af den lempelige politik.

- Vi ved, at Mario Draghi er af den holdning, at stigningen i inflationen er baseret på, at oliepriserne stiger. Det er et kortsigtet fænomen, at oliepriserne får den effekt, hvor vi ikke kan se det i lønningerne, siger Lars Skovgaard Andersen.

- Høgene siger, at det går bedre, og at vi snart bliver nødt til at nedskalere ECB's obligationsopkøb. Hvis Draghi føler, at han med sine udmeldinger er presset til at tækkes høgene, så vil det være en meget stor overraskelse. Det er sådan noget, der kan give nogle svingninger først og fremmest i valutakurserne, tilføjer han.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Trump har sat en lille kæp i det globale klimahjul ved at genåbne tidens mest kontroversielle olieledninger. Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvorfor det alligevel er det økonomiske ra...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen