Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Mærsk og bankerne gav comeback til C20

maersk line
Foto:

Ugens sidste handelsdag blev med positivt fortegn for det danske eliteindeks for aktier.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det var især Mærsk og bankaktierne, der havde medgang fredag, der var dagen derpå, efter at Den Europæiske Centralbank (ECB) afholdt sit længe ventede rentemøde.

Trods nye store lempelser fra ECB endte de danske aktier med at vende pilen nedad torsdag eftermiddag. Fredag så investorerne imidlertid ud til at have sovet på meldingerne fra ECB og fundet mere positive briller frem.

C20 Cap-indekset steg som følge med 1,3 pct. til indeks 1005,07.

- Markedet har lige skullet sunde sig og finde ud af, hvilket ben det skal stå på. Nu er dommen fældet. Og det er til den positive side, siger Michael Borre, der er chefaktiespecialist i Nordea, til Ritzau Finans.

BANKER I MEDGANG

Stigningerne blev ført an af bankaktierne. Nordea, Jyske Bank og Danske Bank endte alle i den øverste halvdel af C20 med stigninger på henholdsvis 2,8 pct. til 72,55 kr., 2,8 pct. til 317,20 kr. og 2 pct. til 193,80 kr.

ECB skød på torsdagens møde en dobbelt rentesænkning samt en stor forøgelse af sit opkøbsprogram afsted, og det blev også i første omgang tolket positivt med stigende aktier, faldende renter og en svækket euro til følge. Det hele vendte dog pludseligt rundt, da ECB-chef Mario Draghi efterfølgende holdt pressemøde.

- Set med bankøjne er det negative, at de satte renterne ned. Det sætter pres på nettorenteindtægterne. Det positive er to ting. Det ene er, at han indikerede, at det her kan blive den sidste rentesænkning.

- Dermed kan fokus måske flyttes tilbage på, at bankaktierne faktisk er billigt prissat. Det andet positive for bankerne er det nye låneprogram, som potentielt kan give bankerne lige så billige lån som indskudsrenten i ECB, forklarer Michael Borre.

MÆRSK FIK GENOPREJSNING

Aktierne i A.P. Møller-Mærsk, der endte som prygelknaber torsdag, var også at finde i toppen af eliteindekset. Her var der ifølge Nordea flere mindre forhold, som tilsammen hev aktien op.

For det første var der fredag nye tal for fragtraterne på den travle rute fra Asien til Nordeuropa. Og godt nok faldt spotpriserne på at fragte en tyvefodscontainer (teu) fra Shanghai til det nordlige Europa denne uge 9 pct. til 211 dollar.

- Men vi tolker det lidt til den positive side, fordi mange havde frygtet, at droppet ville blive endnu større, forklarer Michael Borre fra Nordea.

For det andet viste volumental fra havnen i Shanghai et fald i 2015 fra 2014, der var væsentligt mindre end faldet i den samlede kinesiske eksport.

For det tredje vendte oliepriserne igen rundt fredag, og prisen på den europæiske referenceolie, Brent, sneg sig endnu engang over 40 dollar per tønde.

Og for det fjerde var der et comeback for Mærsk, hvis B-aktie endte 3,5 pct. lavere torsdag. Fredag gik Mærsks B-aktie frem med 2,6 pct. til 9005,00 kr., mens A-aktien steg med 1,9 pct. til 8775,00 kr.

COLOPLAST FIK AKTIEKLØ

Bundskraber i C20 blev Coloplast-aktien, der dalede, efter at det kom frem, at selskabet er blevet forbigået til en stor kontrakt i USA. Det var en kontrakt med indkøbsorganisationen Novation/Vizient, som Coloplast ikke er blevet indlemmet i.

Coloplast-aktien faldt med 2,3 pct. til 514,50 kr.

Biotekselskabet Genmab fortsatte den seneste tids gode nyhedsstrøm. For anden gang på en uge kunne Genmab således fortælle, at partneren Novartis har indsendt en registreringsansøgning om at få udvidet brugen af kræftmidlet Arzerra (Ofatumumab). Onsdag gjaldt det en europæisk ansøgning, og sent torsdag kom turen så til USA.

Genmab-aktien steg med 0,9 pct. til 808,50 kr.

LUNDBECK INDLEDER FASE 3-PROGRAM

Blandt sidepapirerne kunne Lundbeck oplyse, at medicinalselskabet har indledt et fase 3-program med lægemiddelkandidaten Lu AF35700 i patienter med behandlingsresistent skizofreni.

Der er iværksat et studie med cirka 1000 patienter fordelt på 15 lande. Det samlede fase 3-program består ifølge de nuværende planer af to afsluttende studier, der vil omfatte mere end 2000 patienter.

Lundbeck-aktien gik frem med 3,7 pct. til 240,50 kr.

Sidst på handelsdagen fremlagde Erria, der blandt andet rådgiver shippingvirksomheder, årsregnskab for 2015. Selskabet venter i 2016 en omsætning i niveauet 75-85 mio. kr. og et EBITDA-resultat i niveauet 1-3 mio. kr.

I 2015 havde Erria en omsætning på 84,3 mio. kr. og et driftsresultat, EBITDA, på 4,6 mio. kr. Selskabet skriver i sit regnskab, at særligt den lave oliepris og det fortsatte pres på fragtraterne kan påvirke selskabets konsulentforretning negativt i 2016.

Erria-aktien dalede med 4,3 pct. til 13,30 kr.

/ritzau/FINANS

 

Andreas Antoni Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans[AT]ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere