Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Mærsk i tilbagegang mens der ventes på Mario

Aktier
Der bliver trillet tommelfingre på det danske aktiemarked torsdag middag, hvor investorerne ser ud til at holde pengene på lommen frem mod dagens meget imødesete møde i Den Europæiske Centralbank (ECB). (Foto: CLAUS FISKER/Scanpix 2012) Foto:

Der bliver trillet tommelfingre på det danske aktiemarked torsdag middag, hvor investorerne ser ud til at holde pengene på lommen frem mod dagens meget imødesete møde i Den Europæiske Centralbank (ECB) med Mario Draghi i spidsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kort før middagstid falder det ledende C20 Cap-indeks med 0,1 pct. til 1000,51. Det følger efter en ellers positiv start på dagen, hvor eliteindekset åbnede med en stigning på 0,2 pct.

Der er også små udsving blandt flere af de toneangivende aktieindeks, hvor eksempelvis det paneuropæiske Stoxx 600-indeks ligger knap 0,1 pct. lavere. De marginale bevægelser skyldes især en afventende position op til dagens ECB-møde.

På forhånd er der en forventning om en rentesænkning og en forøgelse af det månedlige opkøbsprogram, viser en rundspørge fra Bloomberg, mens det derudover er mere usikkert, hvad centralbankchef Mario Draghi har med i posen.

»Det er i dag, at spændingen udløses, så det er et afventende marked,« lyder det fra Kim Sejdelin, som er aktiehandler i Jyske Bank.

»Det kan man også se på de marginale bevægelser, der er på de europæiske indeks. Klokken 14.30 i dag finder vi ud af, hvor meget tyngde Draghi lægger bag de meldinger, som han har været ude med tidligere,« fortsætter han.

ECB sænkede i december indskudsrenten til minus 0,30 pct. - det laveste niveau nogensinde - og forlængede samtidig det månedige opkøbsprogram af obligationer, som i øjeblikket er på 60 mia. euro. Det løber nu frem til marts næste år og har blandt andet som formål at presse renterne ned og svække euro.

Men centralbankchef Mario Draghi har ved tidligere lejligheder sagt, at pengepolitik ikke kan stå alene, hvis man skal have den europæiske vækst og inflation op i gear.

Mærsk svinger

I torsdagens danske aktiehandel lå Mærsk-aktierne i den tidlige handel i positivt terræn, hvor B-aktien på et tidspunkt toppede det danske eliteindeks. Siden er aktierne dog faldet tilbage, og B-aktien ligger ved middagstid 0,2 pct. lavere til 9080 kr.

Ifølge Kim Sejdelin fra Jyske Bank kan den tidlige stigning for Mærsk-aktien have haft at gøre med onsdagens tal for lagrene af benzin i USA.

»De indikerede, at benzinlagrene i USA var faldende. Det kan være en indikation af, at der måske er en bedring undervejs for olieprisen, ligesom der på udbudssiden er snak om at få lavet en eller anden form for koordinering,« siger Kim Sejdelin.

»Det er balancen mellem udbud og efterspørgsel, vi skal have tilbage, for at olieprisen igen kan stabilisere sig og i sidste ende også køre opad igen,« tilføjer Jyske Banks aktiehandler.

Torsdag middag falder prisen på en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, med 1,0 pct. til 40,66 dollar. På det seneste er prisen dog steget ganske pænt.

Penge til Genmab

Det danske biotekselskab Genmab løfter sig 0,3 pct. til 807,50 kr., efter at virksomheden har fået en milepælsbetaling på 5 mio. dollar fra partneren Janssen.

Betalingen er udløst som følge af fremskridt i et fase 2-studie med midlet Daratumumab til behandling af lymfekræftformen non-hodgkins lymfom. Der er tale om den anden milepæl, Genmab modtager fra fase 2-studiet, der går under navnet "Carina".

Hos flere af de andre børsnoterede selskaber er der torsdag inviteret til generalforsamling. Det gælder GN Store Nord, DSV, TDC, ALK-Abelló og Össur, hvor alle selskaberne - med undtagelse af TDC - udbetaler udbytte fredag.

GN-aktien stiger 0,4 pct. til 134,90 kr., DSV ligger 0,7 pct. lavere til 280,60, TDC ligger uændret i 30,70 kr., mens ALK-Abelló dykker 0,5 pct. til 972 kr. Endvidere falder Össur 0,3 pct. til 23,90 kr.

Debut for tobaksaktie

Blandt de andre sidepapirer er der kommet nyt fra Scandinavian Tobacco Group, der har præsenteret sit første regnskab som børsnoteret selskab. Tobaksfirmaet fastholder i forbindelse med 2015-regnskabet sine forventninger til 2016 om en organisk vækst i nettoomsætningen på 1-3 pct. og organisk vækst i justeret EBITDA på 3-5 pct.

Bestyrelsen foreslår et udbytte på 5 kr. per aktie, svarende til en stigning på 17 pct. i forhold til 2014 og en udbytteprocent på 75 af årets resultat. Ved middagstid ryger Scandinavian Tobacco Group op med 1,7 pct. til 102,50 kr. Aktien debuterede på børsen 10. februar, efter at aktierne var blevet solgt til 100 kr. stykket ved børsintroduktionen.

Senere på torsdagen kommer der endnu et regnskab - denne gang fra Mols-Linien. Det kan ende med at blive rederiets sidste som børsnoteret virksomhed, idet fondsbørsen i slutningen af februar godkendte en afnotering af rederiet.

Beslutningen er dog endnu ikke endelig, da en række mindretalsaktionærer har klaget over afgørelsen til Finanstilsynet. Aktien hos Mols-Linien stiger inden regnskabet 2,5 pct. til 62,50 kr.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere