Berlingske Business
LIVE
07:09 Det skal investorerne holde øje med

Aktier: Mærsk i fokus efter positiv analyse

565157137
Stockfoto: A.P. Møller-Mærsk kan få positiv opmærksomhed fra åbningen på det danske aktiemarked tirsdag, efter at storbanken HSBC har indledt dækning af aktien med en positiv anbefaling og et kursmål pænt over den nuværende kurs. Foto:

A.P. Møller-Mærsk kan få positiv opmærksomhed fra åbningen på det danske aktiemarked tirsdag, efter at storbanken HSBC har indledt dækning af aktien med en positiv anbefaling og et kursmål pænt over den nuværende kurs.

Markedstendenserne er overordnet set lidt blandede tirsdag morgen. De amerikanske aktiebørser rettede sig lidt efter dansk børslukketid mandag aften, men futures på de amerikanske indeks peger omvendt lidt ned her til morgen.

Det japanske aktiemarked ligger i rødt tirsdag, hvor det følger mandagens fald i USA og Europa. Herhjemme startede C20 Cap-indekset mandag ugen, måneden og kvartalet med et fald på 0,9 pct. til 1070,51.

»Her til morgen ligger de amerikanske aktiefutures i et minus, og en del tyder på, at aktiemarkederne i Europa vil åbne næsten uændret op«, skriver Sydbank i sin morgenberetning.

131733137

Den tyske DAX-future ligger en lille time før åbningen til et fald på 0,3 pct.

Herhjemme bidrog Mærsk-aktierne til mandagens nedtur med fald i selskabets A- og B-aktie på 1,9 og 1,0 pct. til henholdsvis kurs 11.040 kr. og 11.460 kr. Tirsdag kan de muligvis finde støtte i en positiv analyse fra HSBC, der efter nogle års pause har indledt dækning af aktierne med en købsanbefaling. Storbanken sætter et kursmål på 13.300 kr. ifølge data fra Bloomberg News.

GENMAB FÅR SÆNKET ANBEFALING

Genmab var mandag for anden børsdag i træk en klods om benet, da aktien faldt med 5,9 pct. til 1264 kr. Nedturen begyndte fredag, efter at det kom frem, at Genmab og partneren Janssen droppede at udvikle kræftmidlet Darzalex som solobehandling i lymfekræftformen non-Hodgkin lymfom (NHL).

Tirsdag er det fremme, at Deutsche Bank har sænket sin anbefaling til "hold" fra "køb". Kursmålet er endvidere blevet barberet ned til 1480 kr. fra tidligere 1380 kr.

»Dagen byder på detailsalg for euroområdet i februar, og USA kommer med nye tal for handelsbalance og fabriksordrer i februar. Herhjemme modtager vi opgørelsen af valutareserven i marts«, opremser Handelsbanken i en kommentar.

Genmab logo PR-foto Genmab A/S

FOKUS PÅ TRUMPS MØDE MED XI

På finansmarkedet ses der med spænding endvidere frem til det potentielt anspændte to dage lange møde mellem USA's præsident, Donald Trump, og den kinesiske præsident, Xi Jinping, der indledes torsdag.

»Mødet mellem Trump og Xi vil få »behørig« indflydelse på de asiatiske markeder, og jeg ville ikke blive overrasket, hvis markedsdeltagerne vælger at stå på sidelinjen, indtil begivenhederne er overstået«, vurderer markedsstrateg Jingyi Pan fra IG i Singapore i et notat ifølge Reuters.

USA-TRUMP/GERMANY
For abonnenter LÆS MERE : Frygt for handelskrig lurer

Selskabsspecifikt kan der endvidere komme opmærksomhed om William Demant, hvis nye topchef, Søren Nielsen, i et interview til Jyllands-Posten siger, at selskabet er klar til nye opkøb, hvis den rigtige mulighed viser sig. Mandag faldt William Demants aktie med 0,4 pct. til 145,10 kr.

Novo Nordisk, der faldt 0,3 pct. til 238,90 kr., har desuden fået skåret kursmålet til 305 kr. fra 315 kr. af Nordea. Anbefalingen er stadig »køb«.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen