Berlingske Business
LIVE
17:58 På gensyn i morgen

Aktier: Mærsk, FLS og banker i fokus i ventet faldende marked

MærskFLS

Aktier som A.P. Møller-Mærsk og FLSmidth kan komme i fokus på det danske aktiemarked onsdag, efter at Mærsks containerrederi Maersk Line er blevet stævnet i en amerikansk konkurrencesag og et amerikansk finanshus har regnet sig frem til et større potentiale i aktien i FLSmidth.

Overordnet ventes aktiemarkedet i Europa onsdag at fortsætte de negative tendenser, der ramte markedet allerede tirsdag, da det hjemlige C20 Cap-indeks med et fald på 1,3 pct. oplevede den største nedtur siden 8. november. I USA faldt aktierne tirsdag yderligere efter dansk børslukketid, og for første gang i mere end 100 dage faldt alle de tre toneangivende indeks over 1 pct.

Ifølge senioraktierådgiver Lars Skovgaard Andersen fra Danske Bank skyldes det nuværende pres på de amerikanske aktier, at Federal Reserve med de seneste meldinger har skubbet de forventede rentestigninger lidt ud i tiden, hvilket har sat sig på markedsrenterne og særligt rammer finansaktierne.

Dertil kommer, at vejen til den ekstra finanspolitiske stimuli, som præsident Donald Trump, har lagt op til, kan vise sig at blive længere, end markedet tidligere havde ventet, efter at den nye administration har sat sig for først at få en sundhedsreform i hus - hvilket møder politisk modstand.

27BUSUS-MEXICO-BORDER-WALL-.jpg
For abonnenter LÆS MERE : Cementfirmaer har kronede dage under Trump

- Det skubber til den ekstra stimuli, der skulle komme amerikanske økonomi til gode. Amerikansk økonomi har det jo godt, der er bare nogen områder, man har indkalkuleret, at den ville få det ekstra godt. Der er det, der skal ud, og det kan godt give et par sure dage, siger Lars Skovgaard Andersen til Ritzau Finans.

I forhold til Europa taler han om, at der i dag kan blive tale om en test af, hvordan investorerne ser på europæiske aktier.

- Vi er lidt billigere på nøgletal på aktierne, og der er lidt medvind på cykelstierne med hensyn til meningsmålingerne fra Frankrig. Det bliver lidt en test i dag, om Europa trods alt er lidt billigere, så vi ikke bliver fanget af den her negative amerikanske markedsstemning.

- Jeg regner med, at vi åbner lidt negativt her til morgen. Vi kan ikke helt slippe storebrors skygge, men det bliver spørgsmålet om, hvorvidt vi trods alt gør det lidt bedre end dem, siger Lars Skovgaard Andersen.

Onsdag - Mærsk

MÆRSK I FOKUS EFTER RAID

Selskabsspecifikt vil A.P. Møller-Mærsk få opmærksomhed som følge af de amerikanske konkurrencemyndigheder undersøgelse af mulige prisaftaler i rederibranchen.

Maersk Line bekræfter over for branchemediet JOC.com, at rederiet har modtaget en stævning fra de amerikanske myndigheder i forbindelse med en "undersøgelse af den globale containershipping-industri". Ifølge rederiet er der ingen konkrete anklager mod Maersk Line i stævningen.

- En stævning betyder ikke, at et selskab har handlet ulovligt, og den bestemmer ej heller udfaldet af undersøgelsen på forhånd, siger Maersk Line til Joc.com og fastslår samtidig, at rederiet vil "samarbejde fuldt ud med myndighederne".

Mærsk B faldt tirsdag 2,6 pct. til 11.730 kr.

FLS LØFTES AF GOLDMAN

FLSmidth får omvendt positiv opmærksomhed fra Goldman Sachs, som har valgt at hæve kursmålet for aktien til 430 kr. fra 375 kr. Anbefalingen er fortsat køb ifølge Bloomberg News. I tirsdagens handel faldt aktien 2,2 pct. til 380,80 kr.

Regnskab fra FLSmidth

Nye møgsager om hvidvask er på vej mod Danske Bank og Nordea. Bagmandspolitiet er ved at lægge sidste hånd på efterforskningen af de to banker for ikke at overholde hvidvask-lovgivningen, skriver Finans. De risikerer store beløb i bøde og tabt omdømme, skriver dagbladet Børsen endvidere.

Danske Bank faldt 2,2 pct. til 235,50 kr., og Nordea endte 1,5 pct. lavere i 78,30 kr.

Betalingsselskabet Nets, der faldt 2,1 pct. til 109,70 kr., holder onsdag sin første ordinære generalforsamling som børsnoteret selskab. Formanden, Inge K. Hansen, er klar til at møde vrede aktionærer, efter at kursen på selskabets aktie er faldet fra børsnoteringskursen på 150 kr.

Der kommer onsdag endvidere regnskab fra fynske Skako. Der fragår onsdag et udbytte på 3 kr. fra aktien i DFDS, mens der i Jyske Bank fragår 5,25 kr.

/ritzau/FINANS

Mærsk Mærsk og Dong drøfter mulighed for oliefusion

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen