Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Mærsk er slæbebåd for bred fremgang

Grå horisont får Mærsk til at skære 4000 containerjob Mærsk
Foto:

De danske aktier er i forrygende form fredag formiddag, hvor der er grønt over hele linjen i C20 Cap-indekset, som samlet noterer sig en fremgang på 2,4 pct. til 970,97.

Artiklen fortsætter under annoncen

Særligt de ellers så tungt pressede Mærsk-aktier ser ud til at blive positivt påvirket af oliens genrejsning, mens også forsikringsselskabet Tryg fortsætter sin fest fra regnskabsdagen torsdag. Også bankpapirerne, der havde en hård onsdag, er i god form.

Det danske marked følger med dagens stigning tendensen fra de stærkt stigende asiatiske aktiemarkeder fredag. Pressemødet i Den Europæiske Centralbank (ECB) torsdag, hvor centralbankchef Mario Draghi ikke var afvisende over for flere lempelser til den europæiske økonomi, hvis det skulle blive nødvendigt, virker desuden fortsat særdeles understøtte for stemningen.

- Det hele er kommet i forlængelse af Draghis udtalelser torsdag. Vi har fået lidt medvind efter meldingerne fra ECB. Der kommer sandsynligvis både rentesænkninger og obligationsopkøb i marts, lyder det fra Ole Kjær Jensen, der er afdelingsdirektør hos Sydbank.

For Mærsk-aktierne, der har haft en uhyre tung begyndelse på 2016, hvor aktierne er blevet trykket i bund af usikkerheden omkring Kina og de nærmest bundløse oliepriser, kører det for alvor som smurt i olie fredag.

A-aktien i konglomeratet stiger med 4,3 pct. til 8060 kr., mens B-aktien løftes i samme takt til 8185 kr. Prisen for en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, til levering i marts stiger fredag formiddag med 5,5 pct. til 30,87 dollar.

Fremgangen for Mærsk kommer desuden på trods af, at raterne på containerfragt ser ud til at være fortsat nedad i denne uge ifølge første aflæsning af rateindekset fra Shanghai Shipping Exchange.

Forsikringsselskabet Tryg er også fortsat lidt af en investordarling efter torsdagens regnskab for fjerde kvartal, der tilsyneladende gjorde handlerne helt trygge omkring investeringscasen - blandt andet som følge af et højere overskud end ventet samt en stor udlodning.

Tryg er hjulpet af, at amerikanske Citigroup har løftet sin anbefaling af aktien til "køb" fra "neutral", mens Berenberg har løftet sin aktieanbefaling til "køb" fra "hold". Og det er nok til at forsikre investorerne om, at de formentlig havde ret i den positive modtagelse af regnskabet. Tryg stiger med 3,2 pct. til 126,20 kr. efter torsdagens løft på 7,8 pct.

Også forsikringskollegaen Topdanmark har dog fået et klap på skulderen fra Citigroup, der har løftet anbefalingen af den aktie til "neutral" fra "sælg". Topdanmark løftes med 3,3 pct. til 168,30 kr.

Vestas kan senere fredag komme i søgelyset, fordi det amerikanske konglomerat General Electric, der også har store vindaktiviteter, kommer med regnskab. Fredag formiddag blæser Vestas-aktien frem med 2,1 pct. til 428,70 kr.

Bankaktierne, som også har haft en sløj begyndelse på det nye år, ser desuden ud til at være påvirket af et lettelsens suk efter torsdagens ECB-meldinger. Nordea stiger med 4,6 pct. til 71,20 kr., Danske Bank løftes 3,2 pct. til 181,60 kr., og Jyske Bank stiger med 4,3 pct. til 277,10 kr.

Tilbage blandt sidepapirerne er Schouw & Co. fortsat i forrygende form. Torsdag steg aktien 5,4 pct. efter en stor opjustering som følge af en stærk afslutning på 2015, og fredag fortsætter opturen med et løft på 5,8 pct. til 363,50 kr. Nordea har efter opjusteringen løftet sin anbefaling af Schouw-aktien til "køb" fra "hold".

Aktien i Ringkjøbing Landbobank hopper desuden med 5,8 pct. til 1455 kr. Banken har fået hævet anbefalingen til "køb" fra tidligere "hold" af analytikerne hos Nordea. Kursmålet er uændret 1610 kr.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere