Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Lidt sødt fra Chr. Hansen til surt marked

Et positivt regnskab fra ingredienskoncernen Chr. Hansen sikrede en smule sødestof i torsdagens overvejende syrlige aktiemarked med afsmag fra en bitter stemning i den globale aktiehandel.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ingrediensaktien holdt sig dagen igennem på plussiden og sluttede med en stigning på 2,1 pct. til 423,60 kr. Ellers var det kun Mærsk-aktierne, der fik en positiv anbefaling fra Nordea, som bidrog med nølende plusser, og som sluttede dagen med en stigning på 1,4 pct. til 8125 kr. for B-aktien

De øvrige C20-aktier lukke i rødt, og eliteindekset sluttede i 978,43 efter et fald på 1,3 pct. og understregede dermed, at C20 ved indgangen til 2016 gennemlever den værste handelsstart i C20-indeksets historie.

- Det er ikke den mest opløftende dag. Det var ikke lige den start, vi havde regnet med, og det er godt nok nogle ordentlig hug, vi får, konstaterer afdelingsdirektør i Sydbank Ole Kjær Jensen i en kommentar til torsdagens aktiemarked.

Han noterer, at flere europæiske indeks er tilbage på niveauerne fra 24. august sidste år, og nogle er endda gået i "bear-market", som betyder, at de er faldet 20 pct. siden den seneste top.

- Det gælder Russel 2000-indekset, altså small cap-indekset i USA, og Euro STOXX 600 nærmer sig også, bemærker han.

Usikkerhed om global vækst og forud for den amerikanske regnskabssæson om den kinesisk økonomi og fald i oliepriserne er vilkår, markederne lider under. Der bliver solgt ud, mener Ole Kjær Jensen.

- Nogle spekulerer lidt i, om Saudi-Arabien, der jo ikke kan få det til at hænge sammen med de lave oliepriser, er begyndet at sælge ud af aktiver, her under aktier, funderer Ole Kjær Jensen.

Men Chr. Hansen undgår torsdag altså nedturen, konstaterer han.

Ingredienskoncernen offentliggjorde torsdag morgen sit regnskab for første kvartal og opjusterede i den anledning forventningerne til 2015/16. Koncernen venter nu en organisk salgsvækst på 9-11 pct. mod tidligere 8-10 pct.

Men allerede onsdag aften placerede koncernen sig i rampelyset med en meddelelse om et opkøb af amerikanske NPC Physiology Holding og Guardian Food for 185 mio. dollar, eller næsten 1,3 mia. kr. Opkøbet betyder, at selskabet sløjfer ekstraordinære udbytter og aktietilbagekøbsprogrammer.

En forholdsvis blid medfart for Mærsk-aktierne kan forklares med, at Nordea torsdag morgen løftede anbefalingen af aktierne.

- Vi hæver A.P. Møller-Mærsk til "køb" fra "hold" og trimmer vores kursmål til 10.000 kr. (fra 11.000 kr.) på baggrund af et argument om, at stemningen om aktien og prissætningen reflekterer for meget forstyrrelse i indtjeningen, skrev Nordea Markets i en analyseopdatering.

FLSmidth, der ligesom Mærsk er særlig følsom over for udviklingen i råvarepriserne og dermed i Kina, faldt beskedne 0,04 pct. til 226,80 kr.

Kursmålet for Tryg blev sænket med 30 kr. til 140 kr. af finanshuset Carnegie, der fastholder anbefalingen "køb". Forsikringsaktien sluttede torsdag 3,1 pct. lavere i 119 kr.

Uden for eliteindekset faldt regnskabsaktuelle Roblon 2,1 pct. til 235 kr. Selskabet omsatte i 2015/15 for 227,7 mio. kr. mod 259,8 mio. kr. året før. For 2015/16 venter Roblon et resultat før skat i niveauet 25 mio. kr. mod 24 mio. kr. i 2014/15.

Tivoli opjusterede forventningerne til overskuddet før skat for 2015 og regner nu med et overskud før skat på 60-65 mio. kr. mod de tidligere forventninger om 50-60 mio. kr. i overskud. Aktien steg 1,7 pct. til 3877 kr.

Det børsnoterede investeringsselskab Small Cap Danmark præsenterede et overskud på 120 mio. kr. både før og efter skat og blev belønnet med et kursløft på 4,5 pct. til 69,50 kr.

ALK-Abelló steg 1,9 pct. til 955 kr., efter at finanshuset Jefferies har løfter kursmålet til 1150 kr. fra 1000 kr.

Og SSBV-Rovsing, der onsdag var kometen på den danske aktiehimmel efter underskrivelse af en kontrakt med sit amerikanske partnerselskab om underleverancer til et amerikansk rumfartsselskab til en værdi af 1,58 mio. dollar, faldt 3,7 pct. til 0,18 kr.

/ritzau/FINANS

 

 

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere