Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Aktier: Lavere start på regnskabstung tirsdag

En del amerikanske regnskaber inden åbningen tager fokus i tirsdagens amerikanske aktiemarked, hvor mandagens fald fortsætter. De tre store indeks falder omkring 0,3 pct. fra start.

Mandag faldt de ledende indeks med 0,6-0,8 pct.

Blandt regnskaberne før børstid var der tal fra det amerikanske teleselskab Sprint, der leverede lidt bedre end ventet i sit tredje kvartal af regnskabsåret 2016/17. Både omsætning og drift endte over analytikernes forhåndsforventninger.

- Sprint er ved at runde hjørnet. Selv med alle de aggressive tilbud fra vores konkurrenter er vi i stand til at få flere abonnenter end både Verizon og AT&T, og vi fortsætter med at løfte vores omsætning, skære i omkostningerne og forbedre netværket, siger Marcelo Claure, der er administrerende direktør hos Sprint, i regnskabet.

Sprint-aktien stiger 2,6 pct. til 9,35 dollar i den tidlige handel.

LILLY SOLGTE MERE DIABETESMEDICIN

Det amerikanske medicinalselskab Eli Lilly, der er blandt Novos store konkurrenter, solgte mere diabetesmedicin i fjerde kvartal end ventet af analytikerne. Til gengæld skuffede indtjeningen en smule.

Eli Lilly kom ud af fjerde kvartal med et nettooverskud på 771,8 mio. dollar mod 478,4 mio. dollar i samme periode sidste år. Det justerede resultat per aktie landede dermed på 0,95 dollar, hvilket var en anelse mindre end analytikerforventningerne om et resultat på 0,98 dollar ifølge Bloomberg News.

For 2017 venter Eli Lilly et justeret resultat per aktie på 4,05-4,15 dollar og favner dermed analytikerestimatet på 4,10 dollar per aktie ifølge Bloomberg News.

Eli Lilly falder 0,6 pct. til 74,25 dollar fra start.

VIAGRA-SALG SKUFFEDE

Den amerikanske medicinalgigant Pfizer ramte under analytikernes forventninger med sit regnskab.

Ser man på bundlinjen, leverede Pfizer en justeret indtjening per aktie på 47 cent. Til sammenligning havde analytikerne ifølge Bloomberg News ventet en indtjening per aktie på 50 cent.

Salget af Pfizers mest berømte produkt, potenspillen Viagra, skuffede også, da selskabet her noterede et salgstal på 284 mio. dollar mod de ventede 399,8 mio. dollar.

Pfizer-aktien falder med 0,9 pct. til 31,04 dollar.

EXXON NEDSKRIVER MARKANT

Olieselskabet Exxon Mobil skuffede fælt med sine resultater i fjerde kvartal, hvor nedskrivninger på 2 mia. dollar - eller 13,8 mia. kr. - gjorde ondt på bundlinjen.

Exxon Mobil leverede en indtjening per aktie på 0,41 dollar, mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde ventet 0,70 dollar.

Afvigelsen skyldes dog udelukkende de store nedskrivninger, der kom som en overraskelse for analytikerne. Det justerede resultat per aktie er således opgjort til 0,89 dollar, skriver Bloomberg News.

Exxon Mobil-aktien falder 0,8 pct. til 84,22 dollar.

MASTERCARD FALDER TRODS HØJERE OVERSKUD

Regnskabet fra Mastercard viste, at flere og flere svinger deres Mastercard, når de køber ind i butikker og på nettet, og samtidig bliver der brugt flere penge per handel.

Den udvikling har givet fremgang til selskabet bag betalingskortet, da Mastercards overskud i de sidste tre måneder af 2016 steg til 933 mio. dollar fra 890 mio. dollar i samme periode året før.

Ser man på indtjeningen per aktie, lød plusset på 0,86 dollar, hvilket var en anelse højere end ventet, da aktieanalytikerne ifølge Bloomberg News havde regnet med et overskud på 0,85 dollar.

Mastercard-aktien falder dog med 3,1 pct. til 105,82 dollar.

Når handlen tirsdag er slut får investorerne regnskabsnyt fra blandt andre US Steel, GN-konkurrenten Plantronics og teknologikæmpen Apple.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen