Berlingske Business

Aktier: Lægger fra land med fald til alle i C20

Det danske aktiemarked har taget hul på ugen ved at falde fra morgenstunden mandag. Det er de fortsatte uoverensstemmelser i forhandlingerne om Grækenlands gæld, der skaber nervøsitet i markedet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nervøsiteten sender fra børsåbningen det danske C20 Cap indeks ned med 0,8 pct. til 990,53, hvor samtlige eliteaktier ligger i rødt terræn. Dermed fortsætter indeksfaldet fra fredag i sidste uge, hvor eliteindekset tog et fald på 0,9 pct.

Mandag morgen udtaler den græske premierminister, Alexis Tsipras, at den græske regering har i sinde at vente tålmodigt på, at kreditorerne - EU, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Den Internationale Valutafond (IMF) - "bevæger sig mod realisme".

Det udsagn falder ifølge Bloomberg News i et græsk medie, hvor premierministeren angiveligt også har anklaget kreditorernes ønsker om pensionsreformer for at være politisk motiveret.

Udmeldingen kommer, efter at søndagens forhandlinger mellem Grækenland og landets kreditorer endte uden en aftale. Og der er stadig en betydelig afstand mellem parterne, siger en unavngiven talsmand for EU-Kommissionen til nyhedsbureauerne AFP og dpa. Grækerne sad til møde i Bruxelles sammen med repræsentanter for EU og IMF i et forsøg på at finde en løsning på Grækenlands gældskrise.

Mens der bliver arbejdet på at finde en aftale i de græske gældsforhandlinger, er der forholdsvis roligt, hvad angår danske selskabsnyheder.

Der er dog interesse om aktierne i A.P. Møller-Mærsk, da fragtraterne for containerskibsfart på verdens travleste handelsrute nu er faldet så langt ned, at de reelt er negative for rederierne. Det skriver analysehuset Seaintel, der har regnet rateniveauet ud for Maersk Line og de andre store containerrederier på den vigtige rute mellem Asien og Nordeuropa, når man korrigerer for brændstofpriserne.

På basis af data fra Shanghai Shipping Exchanges SCFI-indeks over spotraterne fratrukket rederiernes oplyste brændstoftillæg (BAF), er raten for første gang under nul. Spotraten fra Kina til Nordeuropa var nemlig på 243 dollar per tyvefodscontainer (teu) sidste uge, mens gennemsnitstillægget, som er en del af den samlede rate, er på 299 dollar i juni.

Kort efter åbning falder B-aktien i det lyseblå konglomerat med 0,2 pct. til 12.100 kr.

Vindmøllefabrikanten Vestas åbner en ny afdeling i Nakskov for vingeproduktion, hvilket ventes at afføde 50 nye arbejdspladser i andet halvår i år, oplyser klimaminister Rasmus Helveg Petersen (R) til Ritzau. Vestas har endnu ikke bekræftet oplysningerne.

Vestas-aktien falder 0,9 pct. til 322,3l

TDC bærer med store investeringer førertrøjen på netværkssiden på det danske mobilmarked, og da selskabet samtidig ser ud til at have bremset kundeflugten, er teleaktien nu blevet interessant at kaste penge efter. Det vurderer den amerikanske storbank Bank of America - Merrill Lynch, der brugte fredagen på at hæve anbefalingen af TDC-aktien til "køb" og løfte kursmålet til 59 kr. fra 51 kr.

TDC-aktien dykker 0,6 pct. til 52,4 kr.

Blandt sidepapirerne har analytikerne hos Goldman Sachs i fredags reduceret kursmålet for Topdanmark-aktien med 15 kr., sådan at det nye kursmål hedder 200 kr. Anbefalingen er uændret "neutral".

Topdanmark falder 0,9 pct. til 180 kr.

Veloxis har tabt den retssag, selskabet førte mod de amerikanske sundheds- og fødevaremyndigheder, FDA. Det fortæller selskabet i en meddelelse.

Selskabet havde lagt sag an for at få en udvidet godkendelse til sit lægemiddel Envarsus XR, så det også kunne bruges til nytransplanterede patienter, der har modtaget en nyre. Det sagde distriktsdomstolen i District of Columbia i midlertid nej til, og FDA's oprindelige delvise godkendelse holder.

Dermed kan Envarsus XR bruges af patienter, der gerne vil konvertere fra såkaldte tacrolimusprodukter, der skal tages to gange dagligt, til Veloxis' én-gang-daglig-løsning.

Veloxis-aktien falder 14 pct. til 0,8 kr.

 

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Trump har sat en lille kæp i det globale klimahjul ved at genåbne tidens mest kontroversielle olieledninger. Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvorfor det alligevel er det økonomiske ra...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen