Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Aktier: Kursfald til Mærsk er med til at sende C20 sydover

Kursfald til A.P. Møller-Mærsk er med til at sætte den generelle retning for de danske aktier i mandagens indledende handel, hvor eliteindekset C20 Cap starter ugen 0,1 pct. lavere til indeks 1054,39.

Den lettere pessimistiske stemning er særligt afledt af, at den amerikanske præsident, Donald Trump, i weekenden har indført indrejseforbud for folk fra syv overvejende muslimske lande.

Tiltaget bidrager til øgede geopolitiske spændinger og tiltagende risikoaversion, hvilket på de asiatiske børser har givet mindre aktiefald fra ugens begyndelse.

- Negativ stemning præger aktiemarkederne her til morgen. Donald Trumps beslutning om at indføre indrejseforbud for flygtninge og muslimer giver yderligere frygt for, at protektionistiske tiltag vil dominere Trumps politik, skriver Nordea i sin morgenrapport.

VESTAS KLAR MED NYE MØLLER

Blandt de danske aktier er der eksempelvis fokus på Vestas, som ligger uændret til 485,20 kr. Ifølge Finans skal to nyudviklede møllevarianter fra producenten sikre selskabet fortsat succes i USA, men også benyttes til at hente flere ordrer i vækstmarkeder som Kina og Indien.

Der er også nyt fremme om Novo Nordisk, som har udsendt en pressemeddelelse, hvori det fremgår, at medicinalgiganten har indgået et forskningssamarbejde med fokus på type 2-diabetes med britiske University of Oxford.

Novo Nordisk, som stiger med 0,2 pct. til 249,10 kr., investerer i den forbindelse i et nyt forskningscenter. Den samlede investering ventes at blive på omkring 1 mia. kr. over en periode på ti år.

NYT FRA AMERIKANSK HØREAPPARATFORENING

Blandt høreapparatselskaberne GN Store Nord og William Demant Holding er der for nylig kommet interessant nyt fra USA, hvor den amerikanske audiologiforening, American Academy of Audiology (AAA), har udsendt en pressemeddelelse med en række anbefalinger til landets sundhedsmyndigheder, FDA, angående håndkøbs høreapparater.

I meddelelsen skriver AAA blandt andet, at FDA bør kræve at ethvert apparat, der er markedsført direkte til forbrugere i forhold til høretab, skal opfylde en række specifikke betingelser i relation til akustik og mærkning. Dette skal i sidste ende hjælpe til med at beskytte slutbrugeren.

GN Store Nord og William Demant Holding indleder mandagen henholdsvis 0,2 pct. lavere til 154,80 kr. samt uændret til 129,20 kr.

I bunden af det danske eliteindeks ligger desuden Mærsk-aktierne, hvor B-aktien falder med 1,0 pct. til 11.510 kr. Mandag er der ikke kursbevægende nyheder fremme om koncernen, men olieprisen tager dog et nyt dyk.

Slutteligt meddelte FLSmidth fredag efter børslukning, at Novo Nordisk Fonden har reduceret sin beholdning af aktier til 7.635.000 aktier, hvilket svarer til 14,9 pct. af den samlede aktiekapital i ingeniørselskabet. Fonden havde tidligere ifølge data fra Bloomberg en ejerandel på 15,02 pct.

FLSmidth starter mandagen 1,0 pct. lavere til 326,50 kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen