Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Kun Pandora glimter i stort set ægte rødt C20

I de indledende handler mandag faldt det danske C20 Cap-indeks op til 0,6 pct., men stemningen vendte hurtigt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter ti minutters handel lå indekset højere, men så gik glansen af Skt. Gertrud, om man så kan sige. Mandag middag ligger aktierne igen i rødt. I årets første 11 handelsdage har der kun været to positive dage for C20.

- Det er ikke selskabsspecifikke nyheder, der driver markedet, men mere underliggende usikkerhed, og sådan vil det være også fremadrettet, vurderer chefaktiehandler i Danske Bank Mads Zink overfor Ritzau Finans.

Han karakteriserer markedet som uhyre sentiment-drevet og meget volatilt, og han venter ikke, at volatiliteten forsvinder "så hurtigt, som man kunne ønske sig".

Eliteindekset ligger mandag middag med et fald på 0,8 pct. i indeks 935,55. Fredagens fald på 3,6 pct. udbygges dermed.

Bekymringer i forhold til den kinesiske økonomi og olieprisen tynger fortsat.

- Et forhold, der specifikt påvirker markedet i dag, er, at det amerikanske marked er lukket grundet Martin Luther King-Day, hvilket mindsker volumen og gør markedet mere påvirkeligt end normalt, siger Mads Zink.

Han vurderer selskabsspecifikt, at weekendens ophævelse af sanktionerne mod Iran kan give lidt opmærksomhed om FLSmidth, der tidligere har haft forretninger i landet.

Mandag middag ligger aktien dog med et fald på 1,7 pct. i 215,10 kr.

Novozymes falder 0,6 pct. til 290,80 kr. før selskabet leverer årsregnskab tirsdag.

Vindmølleproducenten Vestas falder med 0,6 pct. til 406,60 kr. trods weekendens melding om, at selskabet i en pressemeddelelse kunne fortælle, at det har fået forlænget en amerikansk serviceaftale til fire vindparker i Californien med 15 år. I alt har de fire amerikanske vindparker en samlet kapacitet på 570 megawatt (MW). Det er det amerikanske energiselskab NRG Energy, som har underskrevet den nu forlængede servicekontrakt, der omfatter Vestas Active Output Management 5000.

Smykkeselskabet Pandora er mandag middag eneste C20-aktie i plus. Aktien stiger 1,1 pct. til 837,50 kr. JP Morgan har løftet kursmålet med 130 kr. til 1130 kr. og anbefalingen lyder fortsat "overvægt".

Uden for C20 Cap-indekset er der mandag morgen kommet nyt fra Djurslands Bank, hvis nuværende administrerende direktør, Ole Bak, har meddelt bestyrelsen, at han ønsker at blive pensioneret fra banken med udgangen af april. Fra 1. maj er det Lars Møller Kristensen, der er fundet i egne rækker, som kan sætte sig til rette i stolen på bankens direktørkontor. Djurslands Bank falder 3,5 pct. til 231,50 kr.

Rederiet D/S Norden falder 2,7 pct. til 91 kr. Selskabet sælger et Capesize-skib og køber samtidig et Supramax-skib. Salget af Capesize-skibet medfører, at rederiet nedjusterer sine forventninger til 2015's EBIT-resultat inklusive skibsavancer til 43-63 mio. dollar mod tidligere 58-78 mio. dollar.

Dantherm var fredag i noget af et stormvejr og lukkede 58 pct. lavere, og blæsevejret fortsætter mandag, hvor aktien falder 21,8 pct. til 2,97 kr.

Dantherm annoncerede fredag salget af forretningssegmentet HVAC samt EMEA-delen af Telecom. Selskabet fortalte samtidig, at det vil sælge sine øvrige aktiviteter, men at det kun i bedste fald ventes at give et provenu, der overstiger selskabets rentebærende gæld.

Salget skete under pres fra selskabet kreditorer, der ønskede ny kapital til at få bugt med den rentebærende gæld efter svigtende resultater i Telecom, lød det fra Dantherm.

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere