Berlingske Business
LIVE
17:58 På gensyn i morgen

Aktier: Kraftige stigninger efter blød Fed-forhøjelse

US-STOCKS-FOREX
Overskrift
Foto:
US-STOCKS-FOREX
Overskrift
Traders work on the floor before the closing bell of the Dow Jones at the New York Stock Exchange on March 15, 2017 in New York. US stocks added to gains and the dollar retreated after the Federal Reserve raised benchmark interest rates. / AFP PHOTO / Bryan R. Smith Foto:

Der var kraftige stigninger på det amerikanske aktiemarked onsdag, efter at centralbanken, Federal Reserve, som ventet hævede renten med 0,25 pct.point for anden gang på tre måneder.

For der var ingen af de frygtede aggressive planer om at øge tempoet i de pengepolitiske stramninger, som nogle analytikere havde imødeset, og den forholdsvis afslappede tone sendte renter og dollarkurs sydover.

- Investorerne vurderede, at Fed måske ville være mere aggressiv, siger porteføljemanager Eric Schoenstein fra Jensen Quality Growth Fund i Oregon til Reuters.

US-MAJOR-BLIZZARD-HAMMERS-EAST-COAST-WITH-HIGH-WINDS-AND-HEAVY-S

S&P 500-indekset sluttede med et plus på godt 0,8 pct. til 2385,26. Det tunge Dow Jones-indeks steg 0,5 pct. til 20.950,10, mens Nasdaq-papirerne øgede 0,7 pct. til 5900,05.

Under pressekonferencen efter det pengepolitiske møde pegede centralbankchef Janet Yellen på aktiemarkedet som en indikator for de lempede finansielle forhold. Det blev opfattet som et tegn på, at aktiernes værdiansættelse endnu ikke er tæt på et stressniveau.

- Det vil blive læst som en implicit godkendelse af nutidsværdiansættelsen, som mange anser for at være ganske høj, siger markedsstrateg Nicholas Colas fra mæglervirksomheden Convergex i New York til Reuters.

De asiatiske aktiemarkeder ligger med positive fortegn torsdag morgen, mens de toneangivende amerikanske aktiefutures fortsætter op med stigninger på knap 0,2 pct.

Onsdagens data for forbrugerpriser og detailsalget udviklede sig som helhed lidt bedre end ventet i februar, og erhvervstilliden i New York-regionen, målt ved Empire State Manufacturing-indekset, landede trods et fald også lidt bedre end forudset.

ENERGI TRAK OP EFTER OLIEPRISSTIGNING

Olieselskaberne, som tirsdag var under kraftigt pres som følge af et fald i olieprisen, fik et markant comeback efter en vending i prisudviklingen.

Stigningerne i Chevron og Exxon Mobil på op mod 1,5 pct. lå i den lave ende af gennemsnittet i branchen, og set på sektorbasis var der tale om en samlet stigning på 2,1 pct.

Et markant drop i renten satte sine spor i aktiemarkedet. De rentefølsomme ejendomsaktier steg 1,9 pct., mens finanssektoren, der har nydt særdeles godt af de ellers stigende renter, måtte tage dagens eneste sektorfald til efterretning. Faldet var dog begrænset til godt 0,1 pct.

Twitter blev ramt af den omsiggribende hacking. Det er gået ud over flere prominente personers konti, og selv om kilden hurtigt blev "lokaliseret" til en tredjeparts app, og adgangen derfra omgående blev fjernet, faldt Twitter-aktien 1,9 pct.

Finansinformationskoncernen MSCI har ifølge den britiske avis Evening Standard afvist et overtagelsestilbud fra S&P Global. MSCI afviste dog skriverierne, og aktien faldt tilbage og lukkede med en stigning på lidt over 3 pct. efter at være handlet over 10 pct. i den tidlige handel.

Efter børstid offentliggjorde it-selskabet Oracle regnskab for tredje kvartal. Såvel omsætning som indtjening slog analytikernes forventninger, og især voksende efterspørgsel efter de cloud-baserede tjenester viste sig fra den positive side. Aktien steg knap 6 pct. i eftermarkedet.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen