Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Aktier: Investorsfokus på regnskaber, olielagre og renter

Stock Market

De amerikanske aktieinvestorer trådte vande for anden dag i træk onsdag, hvor dagen igen sluttede med minimale stigninger i det brede S&P-indeks.

Størst interesse samlede sig om de regnskabsaktuelle selskaber, mens energisektoren blev påvirket af overraskende høje amerikanske lagerbeholdninger af råolie, og finanssektoren blev trukket ned af faldende renter.

S&P 500-indekset sluttede med en gevinst på under 0,1 pct. i 2294,67. Det tunge Dow Jones-indeks faldt til gengæld knap 0,2 pct. til 20.054,34, mens Nasdaq-papirerne lukkede med en stigning på knap 0,2 pct. og satte rekord i 5682,45.

Det forholdsvis stille marked skyldes investorernes ønske om at få en afklaring på præsident Trumps potentielle økonomiske dagsorden.

- Normalt ville det være en periode, hvor indtjening og forventninger er med til at sætte retningen. Men fordi det er den første periode efter indsættelse af en ny præsident, der står for radikale ændringer, er udviklingen i Washington vigtigere end indtjeningen i investorernes øjne for tiden, siger chefstrateg Peter Tuz fra Chase Investment Counsel i Virginia til Reuters.

Der var ingen økonomiske data onsdag, og ugen byder i det hele taget ikke på meget fra de økonomiske statistikker.

Torsdag morgen er børserne i Asien generelt positive undtagen Tokyo, der ligger med kursfald. De amerikanske aktiefutures ligger samtidig med små fald på under 0,1 pct.

Carslberg

SYV UNDERGRUPPER I PLUS I S&P-REGI

Blandt undergrupperne i S&P-indekset var der stigninger i de syv, mens fire endte dagen under nulpunktet.

Men den matte stemning sendte de defensive aktier op, og i top lå forsyningsselskaberne med et plus på godt 0,9 pct. efterfulgt af ejendomsselskaberne, der øgede knap 0,9 pct.

Modsat faldt finansaktierne efter fortsatte fald i de amerikanske renter. Den tiårige rente droppede 5 basispoint til 2,34 pct., hvilket trak JP Morgan, Morgan Stanley og Bank of America over 1 pct. ned hver især.

Også energiselskaberne blev presset ned af umiddelbare prisfald i oliemarkedet efter en kraftig stigning i de amerikanske olielagre. Det var en øget import, der lå bag stigningen, men alligevel blev blandt andet Exxon Mobil sendt ned. Aktien tabte 1,6 pct.

Inden åbningen var der regnskab fra mediekoncernen Time Warner, der overraskede positivt på bundlinjen i fjerde kvartal. Også omsætningen slog forventningerne, og aktien blev belønnet med et løft på 0,4 pct.

I medicinalsektoren fik Gilead en øretæve på 8 pct. efter at have reduceret de estimerede salgstal for koncernens blockbuster mod leversygdom Hepatitis C.

08BUSPandora-153247.jpg

IT-SEKTOREN DOMINEREDE

Teknologisektoren var blandt dagens lyspunkter. Apple øgede 0,4 pct. til rekorden 132,04 dollar, efter at Bank of America hævede kursmålet for aktien med en forbedret efterspørgsel i Kina som begrundelse.

Twitter fik hævet anbefalingen fra BTIG til "køb" fra "neutral". Analyseselskabet vurderer, at mikro-blogkoncernen vil tiltrække nye brugere, fordi Donald Trump er en hyppig bruger af Twitter. Aktien steg 2,5 pct.

USA NEW YORK STOCK EXCHANGE

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen