Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Ingen slinger i rekordkursen

Støttet af fremgang i indeksets tungeste aktier - Novo Nordisk og Mærsk-aktierne - styrede de danske eliteaktier i C20 Cap-indekset torsdag endnu en rekord i land. Indekset blev over dagen løftet til 711,36 eller 0,34 pct. højere end ved lukningen onsdag, og dermed kom året sjette indeks-rekord i hus på lige så mange handelsdage.

Artiklen fortsætter under annoncen
Indekset er nu steget 12 handelsdage i streg, og dagens rekord er den 10. i rækken, som endda kommer på en dag, hvor de toneangivende europæiske indeks pegede nedad.

- Vi har fået gode meddelelser fra A.P. Møller - Mærsk og godt nyt fra Novo Nordisk, konstaterer afdelingschef for aktier i Sydbank, Ole Kjær Jensen, som forklaring på den mere optimistiske udvikling i det danske indeks.

Han henviser til nyheden om A.P. Møller - Mærsks salg af aktier i Dansk Supermarked tidligere på ugen og de efterfølgende positive analytikerreaktioner.

- For Novo Nordisk har vi aktiesplittet. Det har skabt større likviditet i aktien, som mange "highlight'er" som et godt køb. Og her ved årets begyndelse er der mange nye penge i markedet, bemærker Ole Kjær Jensen.

Genmab-aktien steg torsdag 4,0 pct. til 233,80 kr. efter to børsdage med fald udløst af godt nyt om et lægemiddel, der ventes at blive en foretrukken behandling af kronisk lymfatisk leukæmi. Det er samme kræftsygdom, som Genmab og partneren Glaxosmithkline markedsfører lægemidlet Arzerra mod. Dagens stigning kom uden egentligt nyt om aktien.

I bunden af indekset lå Pandora med et fald på 2,1 pct. til 307,80 kr. Den amerikanske smykkekæde Signet, der blandt andet forhandler Pandora-produkter, har nedjusteret forventningerne efter et julesalg, der bød på kamp om kunderne. Det fortalte selskabet i en salgsopdatering torsdag. Juvelerkæden tror nu på en indtjening på mellem 2,12 og 2,16 dollar per aktie i fjerde kvartal - tidligere var prognosen 2,30 til 2,40 dollar per aktie. For hele 2014 er forventningen sænket til en indtjening på 4,51 til 4,55 dollar per aktie.

- Vi fastholder nu vores købsanbefaling af aktien. Men der er sikkert mange, der har benyttet dagens nyhed fra Signet til at tage en gevinst hjem, antager Ole Kjær Jensen.

FLSmidth oplyste, at koncernen udvider direktionen med et ottende medlem - Eric Thomas Poupier - der får ansvar for Business Development. Aktiekursen faldt på en dag med negativ udvikling i råvarepriserne med 0,7 pct. til 310 kr.

Coloplast var med i toppen af torsdagens indeks med en stigning på 1,3 pct. til rekordkursen 372,70. Den tidligere rekord på 365,90 kr. er kun en måned gammel. Der var ingen nyheder om aktien torsdag, men aktien tilhører gruppen af defensive healthcare-aktier, som var blandt dagens mest stigende på sektorbasis i Europa, noterer Ole Kjær Jensen.

Også Novozymes, der også tilhører det defensive segment, satte rekord efter en stigning på 1,1 pct. til 235 kr.

A.P. Møller - Mærsk-aktierne fortsatte de seneste dagens stigning med et løft på 0,7 pct. for B-aktien, der sluttede i 63.000 kr. Og søsteren, A-aktien, blev trukket med over 60.000 kr.-grænsen til 60.250 kr. efter et kursløft på 0,6 pct.

Salget af aktier i Dansk Supermarked Gruppen med en gevinst på omkring 14 mia. kr. har givet anledning til flere positiv justeringer i analytikerkorpset. Senest har det norske finanshus ABG Sundal Collier løftet kursmålet for B-aktien i Mærsk med 10.000 kr. til 70.000 kr.

Novo Nordisk steg 0,6 pct. til 209,10 kr. Novo-rivalen Astrazeneca har onsdag fået grønt lys til markedsføring af diabetespillen Dapagliflozin under navnet Farxiga i USA. Pillen bliver den anden i en ny klasse af lægemidler. Den første pille i samme klasse, Invokana fra Johnson & Johnson, har foreløbig fået en god modtagelse i USA.

Blandt sidepapirerne var der torsdag regnskab fra Roblon, som kom igennem regnskabsåret 2012/13 med en omsætningsvækst på 5 pct. til 267 mio. kr. og et resultatløft på 31,6 pct. til 54,1 mio. kr. før skat. Resultatet overgik dermed en anelse den prognose, Roblon meldte ud i slutningen af november, men aktien lukkede 3,9 pct. lavere i 1307,50 kr.

Sidst på eftermiddagen kom Rederiet Mols-Linien med en kraftig nedjustering af forventningerne til 2013, som nu ventes at byde på et underskud på 34-36 mio. kr. mod et tidligere ventet underskud på 20 mio. kr. Det var stormen Bodil og efterfølgende stormvarsler, der blæste rederiets forventninger omkuld, og børskursen blev revet med og faldt 9,2 pct. til 16,80 kr.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere