Del : SMS
Berlingske Business

Aktier i 2013: De gamle lande slog til igen

31BUSGERMANY-STOCK-EXCHANGE.jpg
Der var bobler i glassene hos aktiehandlerne i Frankfurt, da de i går fejrede lukningen på sidste handelsdag i et forrygende aktieår, hvor indekset for de ledende aktier på den tyske børs var steget med 25,7 procent. Foto: Frank Rumpenhorst/EPA

I 2013 var det en vinderstrategi at satse på vestlige aktier. Investorerne bryder sig ikke om forandringer og politisk uro i vækstøkonomierne.

Artiklen fortsætter under annoncen

I 2013 faldt fortællingen om verdens aktiemarked fra hinanden; de store aktiemarkeder kom igennem året på vidt forskellig måde.

For de store økonomier i verden er i færd med at overvinde krisen på hver deres vidt forskellige måde. Det viser et blik på de vigtigste internationale aktiemarkeder, lige fra markedet i Tokyo, som har oplevet en kurseksplosion i 2013, og til et andet asiatisk marked, nemlig Hong Kong, som stort set ingen stigninger har haft.

pix-1 Vestas

»Kendetegnet for 2013 har været, at faktorerne har været isolerede; det har været de enkelte landes problemer eller succeser, der har betydet noget; det har ikke været en global systemting, der har ramt alle. Brasilien slås med social uro på grund af manglende vækst og regeringens politik. Indien har høj gæld og inflation og ingen vækst, Kina er ved at bremse op, Japan er i gang med en kickstart, og USA er på vej ud af krisen,« opsummerer Henrik Drusebjerg, som er seniorstrateg hos Nordea Markets.

31BUSPix-Vestas.jpg

2013 var nemlig også året, hvor de store, gamle industriøkonomier slog tilbage, og tærskellandene, BRIK-landene eller emerging markets, dem, vi ellers havde knyttet alle vores væksthåb til, faldt ynkeligt igennem.

»2013 har været et forrygende aktieår, hvis ellers man har investeret i developed world, altså for eksempel Europa, USA og Japan; de gamle økonomier,« siger Per Hansen, som er investeringsøkonom hos Nordnet.

»Alle, som har placeret penge dér, har haft et forrygende år. Mens de, som har placeret i tiltro til, at emerging markets ville få et comeback, de er blevet klappet ufattelig meget af. Tab på 20-30 procent er ikke usædvanligt, og for eksempel tabes der lige nu fem-ti procent om dagen i Tyrkiet på grund af den korrup-tionsskandale, der udvikler sig.«

2013 var i øvrigt næsten én lang succes-historie.

GERMANY/

»Når markeder stiger voldsomt, ser vi ofte korrektioner undervejs, fordi nogle snubler over hinanden, så priserne på kort sigt stiger lidt for meget. Men det har vi ikke set i 2013,« siger Per Hansen.

Eneste dyk var i maj-juni, hvor kurverne gik nedad på en række børser, men det var ingen rigtig kurskorrektion.

»Forklaringen var en kombination af flere ting,« siger Henrik Drusebjerg.

»Mest af alt var det (Fed-chefen Ben) Bernankes tale om, at det nok ikke varede så længe, før man begyndte at skrue ned for den ekspansive politik. Det fik renterne til at stige, og aktiekurserne til at falde. Men det var krydret med uro i Brasilien og i Tyrkiet og en genopblussen af balladen i Ægypten, som blandt andet fik mange emerging markets- valuter til at falde kraftigt.«

Og hvad så med 2014, hvad kan vi vente os? Ingen ved det bedre end – aktiemarkedet selv.

»I det generelle tilfælde er aktiemarkedet seks til ni måneder forud for de økonomiske realiteter,« siger Per Hansen.

»Aktiemarkedet er dygtigt til snuse, hvor tingene er på vej hen. Man kigger på, hvad selskaberne vil tjene i 2014. Investorerne kigger fremad; stort set ingen kigger på, hvad selskaberne tjener i dag.«

Stockholm: Det svenske marked har ikke klaret sig så godt som det tyske, og sommerdykket blev særlig voldsomt. Men året var en undtagelse. »Under normale omstændigheder vil man snarere kunne forvente, at Sverige bevæger sig i takt med USA end med Frankrig,« siger Per Hansen.

Frankfurt: Tyskland er og bliver Europas stærkeste økonomi, og det er her, det spæde opsving er begyndt. Det er først og fremmest de tyske nøgletal, som er begyndt at vise fremgang igen. For 2014 venter økonomerne igen solid vækst i Tyskland.

Paris: Per Hansen og Henrik Drusebjerg er enige om at kalde Frankrig for »Europas syge mand«. For landet har ikke bare svage økonomiske nøgletal.

»Det er også det land, som er mest uvillig til at foretage sig noget på reformsiden. (Præsident) Hollande er upopulær, og oprøret ulmer i hans parti. Jeg tror, Frankrig bliver den helt store politiske udfordring i Europa i 2014,« siger Henrik Drusebjerg.

London: Året har ikke været helt så godt som i Paris, men det hænger nok mere sammen med, hvordan aktierne på de to børser var prissat ved årets begyndelse, mener eksperterne.

»Storbritannien er det sted i Europa, hvor der er de bedste muligheder for en positiv vækstoverraskelse i 2014,« mener Per Hansen.

New York: Her er eksperterne også enige. USA er det land, der i løbet af 2013 er kommet længst i forhold til udgangspunktet.

»I USA tror jeg bestemt, det er realistisk med en del mere vækst i 2014 end i 2013, så virksomhederne også kan øge indtjeningen. Vores bud er en indtjeningsstigning på 10-15 procent og en aktiekursstigning på samme niveau,« siger Henrik Drusebjerg.

Tokyo: Økonomien og aktiemarkedet er præget af abenomics, regeringens forsøg på at kickstarte økonomien med en voldsomt ekspansiv finanspolitik og pengepolitik.

»Tokyo har været, og er stadig, et gearet spil, hvor man spiller på en svækkelse af yen’en, så eksportselskaberne kan få en forbedring af konkurrenceevnen,« siger Per Hansen.

For det må med i historien: Yen’ens kursfald i 2013 har for europæiske investorer ædt mere end en tredjedel af de voldsomme aktiekursstigninger i Tokyo.

Hong Kong: Hong Kong er internationale investorers vindue mod Kina, eller, om man vil, de kinesiske virksomheders vindue mod verden. Og i Kina går det ikke helt så godt, som det har gjort. Regeringen har blandt andet bekæmpet bobledannelser ved at gribe ind over for skyggebanksystemet, hvor ikkefinansielle virksomheder har brugt kreditrigeligheden til at låne penge ud.

»Der har været masser af tiltag og forandringer, som kan have været med til at skræmme investorerne lidt,« vurderer Henrik Drusebjerg.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere