Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Hårdt slag til Smartguy-aktionærer

De europæiske aktiebørser er mandag åbnet med marginale fald, og det gælder også i København, hvor C20 Cap-indekset efter 10 minutters handel er faldet 0,1 pct. til 646,70.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er dog et selskab uden for C20, internettøjsælgeren Smartguy, der nødtvungent har påtaget sig den største opmærksom med et fald på 22 pct. til 2,00 kr. efter en nedjustering af forventningerne.

Efter et foreløbigt skuffende julesalg venter Smartguy i regnskabsåret 2013/14 nu en omsætning på 475-500 mio. kr. mod tidligere ventet 520-545 mio. kr., og forventningerne til driftsresultatet (EBITDA) sænkes til minus 20-30 mio. kr. fra den tidligere forventning om et positivt driftsresultat på 10-20 mio. kr.

I C20-feltet ligger Vestas i bunden med et fald på 1,2 pct. til 144,7 kr. Efter en stigning på over 350 pct. siden årsskiftet ser opturen ud til at være slut i denne omgang, vurderer Aktieugebrevet.

- Meget tyder på, at værdiansættelsen har nået toppen i denne omgang, skriver ugebrevet.

Lundbeck ligger ligeledes i den tunge ende af C20-indekset med et fald på 0,7 pct. til 128,1 kr., og smykkevirksomheden Pandora falder desuden 0,7 pct. til 284,6.

Egetæpper, der fredag steg 3,6 pct. til 203 kr., er senere mandag aktuel med regnskab for første halvår af 2013/14. Tæppekoncernens seneste forventninger til hele regnskabsåret et en omsætning på 800-850 mio. kr., en EBIT-margin på 7-8 pct. og et resultat før skat på 50-60 mio. kr.

Den lidt negative stemning i Europa fra morgenstunden kommer efter skuffende kinesiske nøgletal og en lidt blandet fornøjelse med den japanske Tankan-rapport.

Samtidig er der blandt investorerne en vis tilbageholdenhed at spore forud for rentemødet i den amerikanske centralbank tirsdag og onsdag - et møde, der kan markere startskuddet til en tilbagerulning af de pengepolitiske lempelser.

De kinesiske indkøbschefers forventninger, ifølge et indeks fra HSBC og Markit, faldt i december til 50,5 fra 50,8 måneden før, hvilket har bidraget til de asiatiske aktiefald, idet der ifølge Bloomberg News var ventet en marginal stigning i indekset til 50,9.

Endvidere var den japanske Tankan-rapport en blandet fornøjelse, der på den positive side blandt andet viste en pæn fremgang bredt hos de japanske virksomheder.

- Mere nedslående var det, at de store virksomheder har sænket deres investeringsmål for indeværende finansår fra tidligere en vækst på 5,1 pct. til nu 4,6 pct. Det er en af de vigtigste komponenter at holde øje med, når vi skal vurdere fremtiden for Abenomics, skriver seniorstrateg Henrik Drusebjerg fra Nordea i en kommentar.

Det japanske Nikkei 225-indeks lukkede mandag 1,6 pct. lavere og er dermed faldet fire dage ud af de seneste fem handelsdage.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere