Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Grønt over hele linjen på amerikansk marked

De amerikanske aktiemarkeder har taget hul på ugen med at stige. Investorernes fokus vil mandag og de næstkommende dage kredse omkring den amerikanske centralbank og tidspunktet for en nedtrapning af det månedlige opkøbsprogram.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dow Jones-indekset stiger efter børsåbningen med 0,4 pct., S&P 500-indekset løfter sig 0,5 pct., og Nasdaq 100-indekset ligger med en stigning på 0,5 pct.

I markedet vil øjnene blandt investorerne være rettet mod rentemødet i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, der finder sted tirsdag til onsdag. Interessen tager udgangspunkt i, om centralbanken på mødet vil påbegynde en knap så lempelig pengepolitik og dermed indlede en aftrapning af sine månedlige obligationsopkøb, der løber op i en værdi af 85 mia. dollar.

- Rentemødet i morgen vil være den store katalysator for markederne, hvorefter investorerne vil begynde på at se ind i det nye år, lyder det fra Robert Royle, direktør hos Smith & Williamson Investment Management i London, ifølge Bloomberg News, som fortsætter:

- Vi venter ikke markante bevægelser frem mod årets slutning, hvis der altså ikke kommer store overraskelser fra Federal Reserve. Investorerne vil være ganske tilfredse, hvis der ikke annonceres en nedtrapning på mødet i december.

Blandt en række økonomer, som Bloomberg News har talt med, venter 34 pct. af de adspurgte økonomer, at den amerikanske centralbank på rentemødet tirsdag-onsdag vil beslutte sig for at reducere sine månedlige obligationsopkøb.

På den amerikanske selskabsfront er der mandag fokus på AerCap, der stiger 8,7 pct. Selskabet vil ifølge Bloomberg News opkøbe samtlige aktier i International Lease Finance i en handel til 3 mia. dollar.

Advanced Micro Devices falder 1,2 pct. som en reaktion på, at Oppenheimer har sænket sin anbefaling for PC-processorfabrikanten. Oppenheimer anbefaler nu "underperform" mod tidligere "market perform."

Cirrus Logic, der blandt andet er leverandør af lydchips til Apple, falder 0,7 pct., efter af Oppenheimer også her har valgt at sænke sin anbefaling. Den nye anbefaling fra Oppenheimer lyder på "underperform" mod tidligere "market perform".

Teleselskabet Sprint springer opad 0,4 pct. som en følge af, at Sprint kan være på vej til at aflægge et bud på tyske T-Mobile i den første halvdel af næste år. Det skriver Bloomberg News efter forlydender fra The Wall Street Journal, der har talt med kilder tæt på sagen.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere