Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Grønt igennem C20 - Mols-Linien falder

Genmabs topchef Jan van de Winkel.
Foto:

Der er stigninger over en bred kom på det europæiske aktiemarked torsdag, hvor også de danske aktier revancherer sig efter onsdagens kraftige fald. Herhjemme er der stigninger i samtlige aktier i C20 Cap-indekset, som ved 9.15-tiden ligger 1,6 pct. højere i 970,45 efter et fald på 3 pct. onsdag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Blandt de danske eliteaktier har Genmab lagt sig i spidsen med en stigning på 3,0 pct. til 802 kr., mens aktien i transportkoncernen DSV følger lige i hælene med en stigning på 2,6 pct. til 281 kr. Sværvægteren Novo Nordisk stiger desuden 1,9 pct. til 347,50 kr., og Novozymes stiger 0,1 pct. til 292 kr., selvom der torsdag fragår retten til udbyttet for 2015 på 3,5 kr. per aktie.

Før åbningen leverede Banknordik sine tal for 2015, som var præget af store engangsposter, der belastede med 522 mio. kr. og medførte et underskud før skat på 332 mio. kr.

Banken præsenterer i forbindelse med regnskabet en ny udbyttepolitik gældende fra 2016. Målet er at udbetale ca. 40 pct. af nettoresultatet samt at gennemføre aktietilbagekøb med henblik på at tilpasse aktiekapitalen, så den afspejler bankens langsigtede kapitalmålsætning, lyder det fra Banknordik.

Bankens aktie falder i den indledende handel med 3,0 pct. til 113,50 kr.

Også Vestjysk Bank har aflagt regnskab fra morgenstunden. Det viste et resultat efter skat på 49 mio. kr. i 2015, hvilket bankens ledelse betegner som "ikke tilfredsstillende". Investorerne vælger dog at handle aktien 8,1 pct. højere i kurs 8,0 kr.

Senere på dagen kommer der også regnskaber fra Per Aarsleff, Lollands Bank, Monberg & Thorsen, Højgaard Holding og Østjydsk Bank.

Aktien i rederiet Mols-Linien oplever et kraftigt fald på 24,7 pct. til 73 kr., efter at storaktionæren Polaris har fået grønt lys fra Nasdaq Copenhagen til at afnotere selskabet fra fondsbørsen. Eneste forudsætning er, at Polaris skal tilbyde at købe de resterende aktier tilbage til samme kurs, som man tidligere har tilbudt de øvrige aktionærer.

Polaris tilbød i august de øvrige aktionærer at købe aktier til en pris af 40 kroner stykket, men siden da er kursen steget til 97, blandt andet i kraft af den positive turnaround, som selskabet har været igennem.

- Det må forventes, at beslutningen fra Nasdaq møder stor privat kritik og vil blive udsat for stor modstand. Samtidig vil det næsten uvægerlig være sådan, at aktiekursen vil falde når handlen starter torsdag. De seneste ugers kursridt handler ikke kun om Mols-Linien og faldende brændstofpriser men minder i høj grad også om en privat aktiehamstring og ditto positionering, skriver investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet i en kommentar.

Sydbank fik solide aktieklø oven på bankens regnskab for fjerde kvartal, selv om Aabenraa-banken kom ud af 2015 med det bedste resultat siden finanskrisen. Handelsbankens analytikere har efter regnskabet sænket kursmålet for aktien til 255 kr. fra tidligere 295 kr. Sydbank-aktien dykkede onsdag 8,4 pct. til 179,30 kr., men torsdag retter den sig 0,6 pct. til 180,30 kr.

TDC har fået barberet kursmålet til 39 kr. fra 46 kr. af Morgan Stanley. Finanshuset fastholder samtidig anbefalingen "overvægt", fremgår det af data fra Bloomberg News. TDC-aktien retter sig 0,4 pct. til 29,01 kr. efter onsdagens fald på 5,0 pct., som var det største i C20-indekset.

Der fragår torsdag udbytte på 30 kr. per aktie i Ringkjøbing Landbobank, som dog handles uændret i 1344 kr.

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere