Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Genmab og Mærsk er i front i positivt dansk marked

Mærsk
Foto:

Den positive stemning forsætter på det danske aktiemarked mandag ved middagstid, hvor Genmab og Mærsk har lagt sig i spidsen i et marked, hvor stort set alle elitepapirerne er i grønt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samlet set ligger C20 Cap 1 pct. højere i 1015,13

Ifølge Mads Zink, chefhandler i Danske Bank, er det efterdønninger fra torsdagen meldinger fra Den Europæiske Centralbank, der er med til at understøtte markedet positivt mandag.

- Meldingen fra i torsdags smitter fortsat positivt af på markedet. Det er det, vi stadig kører i. Asien steg pænt, og USA lukkede i plus i fredags, og den positive tendens fortsætter i Europa i dag, siger han til Ritzau Finans.

De positive takter kommer også til at fortsætte i et stykke tid, vurderer Mads Zink, der påpeger, at dividendesæsonen står for døren.

- I den her uge bliver udbetalt mere end 32 mia. kr. i dividende i Danmark. Der kommer masser af dividender fra alle bankerne, Carlsberg, Tryg og Pandora, og en del af de dividender vil nok blive geninvesteret i aktiemarkedet. Det peger i retningen af, at den positive stemning kan fortsætte lidt endnu, siger han.

GENMAB OG MÆRSK I TOPPEN

Genmab-aktien ligger sammen med A.P. Møller-Mærsk-aktien i toppen af eliteindekset, og der er ikke mange selskabsspecifikke nyheder til at forklare aktiernes stigninger. Ifølge Mads Zink er der fortsat positiv snak om Genmabs salgstal for Darzalex.

Genmab-aktien stiger 2,4 pct. til 828 kr., mens Mærsk B-aktie stiger 1,9 pct. til 9180 kr.

Fredag var bankaktierne i fokus i kølvandet af, at ECB's pengepolitiske lempelser gav sektoren et frisk pust. Dog har bankerne mindre prangende stigninger i mandagens handel, hvor Nordea stiger 0,6 pct. til 73 kr., Danske Bank går frem med 0,6 pct. til 194,90 kr., mens Jyske Bank falder 0,1 pct. til 316,90 kr.

Coloplast, der var taberen i fredagens handel, stiger mandag med 0,7 pct. til 518 kr. mandag. Fredag dalede aktien med 2,3 pct. Det skete, da selskabet blev forbigået til en stor kontrakt i USA. Det var en kontrakt med indkøbsorganisationen Novation/Vizient, som Coloplast ikke blev indlemmet i.

PARKEN KLAR MED REGNSKAB

Uden for C20 kom Parken med årsregnskab. I 2015 fik Parken et underskud før skat på 46 mio. kr. ud af en omsætning på 1091 mio. kr. For 2016 forventer Parken et resultat før skat på 45-55 mio. kr. og en omsætning på omkring 1200-1250 mio. kr. De økonomiske forventninger er baseret på deltagelse i gruppespil i Uefa Europa League. Aktien stiger ved middagstid 1,7 pct. til 61 kr.

Rockwool-aktien har fået kursmålet forhøjet til 1000 kr. fra 900 kr. af finanshuset Berenberg, oplyser Bloomberg News. Anbefalingen "hold" bliver samtidig gentaget. Rockwool-aktien stiger med 1 pct. til 1020 kr.

NNIT falder 0,6 pct. til 171,50 kr., efter at aktien nu ikke længere handler inklusive retten til udbytte for 2015 på 4 kr. per aktie.

Bang & Olufsen får opmærksomhed i Børsen, der skriver, at de unge kinesere for alvor har taget Play-brandet til sig - både fordi de mener, at det er godt design og super kvalitet, men også fordi det kan købes for en overkommelig pris. Aktien stiger 2,9 pct. til 71,50 kr.

/ritzau/FINANS

 

Cecilie Veile +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere