Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Genmab danser, men musikken spiller lidt lavere

Genmabs topchef Jan van de Winkel.
Foto:

Der er som ventet fortsat fest og farver på det danske aktiemarked torsdag. Musikken er dog ved starten lidt mere dæmpet end onsdag, og tendensen er ikke som onsdag 100 pct. entydigt positiv. Genmab er i fokus efter at have leveret regnskab onsdag efter børstid. Aktien stiger 1,1 pct. til 724,50 kr.

Artiklen fortsætter under annoncen

Stigninger i Danmark finder sted på ryggen af stigende amerikanske aktiemarkeder onsdag, positive asiatiske aktiemarkeder torsdag, stigende europæsiek aktier, stigende priser på amerikanske aktiefutures og stigende oliepriser.

C20 Cap-indekset er siden sidste torsdag steget 9 pct. Onsdag steg det ledende aktieindeks 2,6 pct. C20 Cap-indekset ligger torsdag morgen 0,7 pct. højere i indeks 975,31.

- Recessionsfrygten fortsætter med at vige, og vi er tæt på at være tilbage på niveauet før sidste uges aktiemassakre, konstaterede strateg Tine Choi fra Nordea før åbningen i et notat.

POSITIVE TEGN

Alt i alt var onsdag ifølge hende endnu en dag med spirende tegn på, at investorerne er ved finde tilbage til ankeret: Den fundamentale udvikling.

- Det er opmuntrende, men stadig alt for tidligt at sige, at bunden er fundet. Som Fed (den amerikanske centralbank, red.) siger, er usikkerheden steget, og ydermere aner vi endnu ikke, hvor aftalen mellem olie-landene ender henne. Glæden over Irans meldinger og olieprisstigningen, venter vi, vil fortsætte, indtil det modsatte er bevist. Derfor forventer vi, at aktiemarkederne vil starte positivt torsdag, vurderer Tine Choi.

Olieprisen steg onsdag mere end 7 pct. og ligger ved 9-tiden torsdag 0,9 pct. højere målt på Brent-futures i 34,80 dollar for en tønde råolie.

FOKUS PÅ GENMAB

Genmab er i fokus. Selskabet leverede regnskab efter børstid onsdag. Genmab venter i 2016, at selskabets nye kræftmiddel Darzalex vil stå for størstedelen af biotekselskabets indtægter.

Af årsregnskabet for 2015 fremgår det, at Genmab venter royalties fra salget af Darzalex på 200-250 mio. kr. i 2016. Partneren Janssens samlede salg af Darzalex ventes at løbe op i 250-300 mio. dollar og vil med andre ord nærme sig op mod 2 mia. kr.

Genmab venter desuden estimerede milepæle fra udviklingen af Darzalex på omkring 400 mio. kr. i 2016. Hertil kommer royalties fra salget af kræftmidlet Arzerra, så den samlede omsætning når op på 825-875 mio. kr. Driftsoverskuddet ses lande på 25-75 mio. kr., da indtægterne fra Darzalex i høj grad geninvesteres i udviklingen af nye lægemidler.

Jyske Bank hæver sin anbefaling af Genmab til "stærkt køb" fra "køb" efter årsregnskabet fra biotekselskabet. Kursmålet for aktien skrues dog ned til 1000 kr. fra 1100 kr. Det er specielt kræftmidlet Darzalex, der skal trække fremgangen for selskabet, lyder vurderingen fra Jyske Bank, der ser positivt på selskabets egen prognose for midlet.

MÆRSK I ANALYTIKERMODVIND

Mærsk har overvejende haft analytikermodvind siden regnskabet i sidste uge, hvor analytiker-nedjusteringer af kursmål har været fremherskende, men kursmæssigt er der medvind. Torsdag er ingen undtagelse. Det britiske finanshus Barclays har reduceret kursmålet på Mærsk til 9200 kr. fra 10.500 kr., mens anbefalingen "overvægt" bliver fastholdt

Mærsk B-aktien stiger dog 0,9 pct. 8715 kr. efter en stigning på 5 pct. onsdag.

NKT stiger 0,6 pct. til 331,60 kr. efter at have fået nyt fra kabelkonkurrenten Nexans. Den franske kabelproducent kom ud af 2015 med et større underskud end ventet blandt analytikerne.

Toplinjen var ellers stort set som ventet, idet Nexans omsatte for 4,60 mia. euro sidste år, mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde sigtet efter et salg på 4,67 mia. euro. Bundlinjen var dog noget rødere end ventet, da Nexans tabte 194 mio. euro sidste år mod et ventet underskud på 106 mio. euro.

Nordea falder 0,2 pct. til 67,30 kr. efter at have fået skåret sit kursmål til 75,69 kr. fra 80,07 kr. hos HSBC, der fortsat anbefaler "hold".

/ritzau/FINANS

 

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere