Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Gassen gik af ballonen på Wall Street i skidt månedsafslutning

Det blev en skidt afslutning på en ganske blandet måned.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nye pengepolitiske stimuli fra den kinesiske centralbank sendte fra morgenstunden mandag Wall Street op, men efterhånden som dagen skred frem, gik gassen af ballonen, og investorerne fik travlt med at redde, hvad reddes kunne inden månedsafslutningen.

S&P 500-indekset sluttede mandag med et fald på 0,8 pct. i 1932,23, de tunge aktier i Dow Jones faldt 0,7 pct. til 16.516,50, mens teknologi- og biotekaktierne i Nasdaq-indekset ligeledes droppede 0,7 pct. til 4557,95.

- Efter en ret så god uge, tager investorerne sig måske en lille pause og hiver noget gevinst hjem. Der har ikke været nogen katalysatorer til at løfte markedet i dag. Markedet går typisk i takt med oliemarkedet - men ikke i dag, hvor oliepriserne stiger. Det ville nok være positivt for aktierne, hvis sammenkoblingen blev brudt, siger chefinvestor Richard Sichel fra Philadelphia Trust Co. i Philadelphia til Bloomberg News.

Med mandagens kursfald blev februars stigninger reduceret til et plus for S&P-indeksets vedkommende på 0,4 pct., mens Dow Jones-aktierne samlet steg 1,1 pct. Mandagens drop i Nasdaq-papirerne vendte hele månedens gevinst rundt til et fald på 0,5 pct.

Tirsdag morgen har de asiatiske markedsdeltagere startet den ny måned med en let positiv trend. I Tokyo er indledende fald vekslet til mindre stigninger, mens de kinesiske børser fra start har fået medvind af mandagens ny stimuli fra den kinesiske centralbank. De amerikanske aktiefutures falder alligevel 0,1 pct.

Mandagens statistisk gav ikke anledning til optimisme om den amerikanske økonomi.

Indkøbschefernes forventningsindeks i Chicago-regionen, Chicago PMI, udviklede sig med et indeks i februar på 47,6 dårligere end ventet. Markedet havde ventet et fald til 52,5 fra 55,6 i januar.

Og antallet af igangværende bolighandler levede langt fra op til forventningerne. Antallet faldt 2,5 pct. i januar sammenlignet med måneden før, mens økonomerne havde ventet en stigning på 0,5 pct.

Finans- og sundhedssektoren var dagens største tabere. Bankerne fik klippet 6,9 pct. af værdien i februar efter blandt andet fald i JPMorgan Chase og Wells Fargo på over 2 pct. i mandagens handel.

I sundhedssektoren fik Amgen skåret 3,6 pct. af kursen, mens Endo International dykkede 21 pct. i det værste kursfald i mere end to uger efter at have besluttet at lukke forretningsaktiviteter.

På selskabssiden var der regnskab fra investeringsselskabet Berkshire Hathaway, der er ledet af finansikonet Warren Buffett. Resultatet var boostet af en engangsinvestering i ketchup- og suppegiganten Kraft Heinz Co., og B-aktien steg 1,72 pct. En ringe trøst efter et fald i 2015 på over 10 pct. i aktien.

Et af de andre amerikanske finansikoner - aktivist-investor Carl Icahn - meldte sig ifølge flere medier klar til at købe aktier i autoreservedels-producenten Federal-Mogul for 7 dollar stykket. Meddelelsen blev affyringsrampe for en kursstigning på 45,8 pct.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere