Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Forbedret oliestemning får Mærsk til tops

Mærsk Olie
Foto:

Onsdag var en god dag for de danske aktier, der dagen igennem holdt sig flot i positivt territorium.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samlet lukker det ledende aktieindeks - C20 Cap - 2,6 pct. højere i 970,11 kr. onsdag, og samtlige eliteselskaber endte i grønt og bliver først an af Mærsk, TDC og DSV.

Den positive stemning har kun taget til i løbet af dagen, og de positive takter skyldes blandt andet tirsdagens aftale om at fastfryse produktionen af olie, vurderer Martin Munk, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank.

- Der er en del fokus på olieprisen i øjeblikket og på den aftale, der kom i hus i går mellem Rusland og Saudi-Arabien. Den skuffede på førstehåndsindtrykket i går, tirsdag, men jeg vurderer, at der onsdag er nogle positive vibrationer i forhold til, at parterne nu mødes og forsøger at finde stabiliserende faktorer og understøtte udviklingen i oliepriserne. Der er forlydender om, at Iran og Irak skal mødes i dag og beslutte, om landene skal indtræde i den her aftale også. Det er også med til at skabe en positiv stemning, sagde han til Ritzau Finans ved middagstid.

Onsdag eftermiddag kort før dansk børslukning oplyste Irans olieminister, Bijan Namdar Zanganeh, at Iran støtter forslaget om fastfrysningen af produktionen, ifølge Bloomberg News.

MÆRSK STIGER MARKANT

Det mere positive oliestemning smittede også af på Mærsk-aktien, der sejlede til tops i C20 Cap-indekset, og B-aktien lukkede 5 pct. højere i 8.635 kr.

- Mærsk faldt i går, da olien faldt en smule efter aftalen, fordi man ikke fik et produktionscut. I dag er stemningen lidt anderledes omkring olien, og det er med til at løfte Mærsk i dag. Markedet ser positivt på, at parterne mødes, og det er til gavn for Mærsk, sagde Martin Munk ved middagstid.

Den store aktiestigning sker da også på trods af, at blandt andet finanshuset UBS, som et ud af flere, har sænket kursmålet for konglomeratets aktie med 300 kr. til 9900 kr. Også norske Clarksson reducerede sit kursmål i aktien.

Desuden har kreditvurderingsinstituttet Moody's sænket udsigterne for sin kreditvurdering af A.P. Møller-Mærsk til "stabile" fra tidligere "positive". Kreditvurderingen fastholdes på "Baa1", mens sænkningen af udsigterne betyder, at der formentlig ikke ligger et løft af vurderingen lige om hjørnet.

Det er særligt de vanskelige markedsforhold, der netop nu trykker A.P. Møller-Mærsks to største forretninger, containerrederiet Maersk Line og olieselskabet Maersk Oil, der er baggrunden for ændringen hos Moody's.

REGNSKAB FRA GENMAB EFTER LUKKETID

Genmab leverede med regnskab efter børslukketid og leverer dermed det eneste C20-regnskab onsdag. Aktien oplevede pæne stigninger dagen igennem og lukkede 3,17 pct. højere i 717 kr. onsdag, hvilket tyder på, at investorerne har været ved at købe ind af aktien inden regnskabsaflæggelsen.

Det var ikke så meget tallene, der var i fokus i regnskabet, der viste et nettooverskud på 763,5 mio. kr. mod 301,3 mio. kr. året før. Derimod meldte selskabet, at royalities for Arzerra udgjorde 76 mio. kr. mod ventet 80 mio. kr. Omkring kræftmidlet fremgik det af regnskabet, at kræftmidlet Darzalax gav royalties i 2015 på 16 mio. kr., og at det i 2016 ventes at give royalities indtægter på 200-250 mio. kr.

FINANSHUS FÅR ØJNENE OP FOR DSV

DSV-aktien fik positiv opmærksomhed onsdag, hvor aktien placerede sig blandt toppen med en stigning på 4,1 pct. til 275,7 kr. ved børslukning onsdag.

Den pæne stigning sker i kølvandet på, at finanshuset Morgan Stanley har genoptaget sin analysedækning af det danske selskab. Den amerikanske storbank kommer med anbefalingen "overvægt" og et kursmål på 360 kr. Ifølge Bloomberg News vurderer banken, at DSV allerede i 2017 vil være i stand til at lancere et aktietilbagekøbsprogram på 1 mia. kr., der vil ryge tilbage til aktionærerne.

FLS FORTSÆTTER OPTUREN

FLSmidth-aktien fortsætter den opadgående kurve onsdag, hvor aktien lukkede 2,9 pct. højere i 257 kr.

På trods af et meget volatilt aktiemarked i 2016 har ingeniørkoncernen FLSmidth formået at levere et positivt afkast. Ifølge iagttagere skyldes det blandt andet, at hedgefonde har mindsket eller droppet shortpositioner ved at købe op i aktien.

FLSmidth har den mest stigende aktie i C20 Cap-indekset år til dato. Siden årsskiftet er cementaktien steget med 7,1 pct.

Uden for eliteindekset har Topdanmark fået skåret kursmålet hos Mediobanca med 7 kr. til 183 kr. Anbefalingen er fortsat "neutral" ifølge Bloomberg. På trods af nedjusteringen i kursmålet lukkede aktien 5,2 pct. højere i 153,1 kr. onsdag.

Slutteligt har vagt- og serviceselskabet G4S, hvis danske notering snart kan være fortid, fået sænket kursmålet hos den britiske storbank HSBC, som nu har kursmålet 19,60 kr. mod tidligere 21,75 kr. Anbefalingen fastholdes på "hold". På den københavnske fondsbørs steg aktien dog alligevel onsdag med 3,2 pct. til 19,47 kr.

/ritzau/FINANS

 

Cecilie Veile +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere