Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: FLSmidth tog revanche på endnu en rekorddag

Glæden synes ingen ende at ville tage på det danske aktiemarked, der mandag leverede endnu en lukkerekord.

Artiklen fortsætter under annoncen
Eliteindekset C20 Cap begyndte ugen med en stigning på 0,4 pct. til 741,4 og steg dermed for niende dag i træk og satte den sjette rekord på stribe og den 16. i alt i år.

Nyhedsstrømmen var ellers beskeden, og da det amerikanske marked holdt lukket på grund af helligdag, kunne heller ikke symptomer fra USA få en afsmittende effekt på danske og andre europæiske aktier.

- Risikovilligheden og den gode stemning fortsætter. Det har været en stille og rolig dag med USA lukket, siger aktierådgiver Jesper Bamberger fra Nordea til Ritzau Finans.

Med i mandagens førerfelt var FLSmidth, som sluttede med en stigning på 2,2 pct. til 286 kr. Ingeniørkoncernen har sikret en ordre på levering af udstyr til en cementfabrik til den indonesiske producent PT Semen Gresik. Ordren, der har en værdi af 310 mio. kr., betyder, at FLSmidth skal levere udstyr til størstedelen af produktionslinjen på fabrikken, der får en kapacitet på 8000 ton om dagen.

Den nyhed overskyggede dermed de mindre flatterende analyser af FLSmidths årsregnskab, som torsdag skuffede markedet markant og sendte aktien ned med omkring 7 pct.

Helt i toppen sluttede dog Genmab. Selskabet fik fredag et skulderklap i form af en købsanbefaling fra Deutsche Bank, som lader til fortsat at give aktien medvind og have skabt udenlandsk interesse. Genmab-aktien steg 2,5 pct. til 239 kr.

GN Store Nord endte i den modsatte ende af C20 på trods af, at Danske Bank mandag skruede sin anbefaling af GN-aktien op til "hold" fra "sælg". Også kursmålet fik et nøk i vejret til 140 fra 120 kr. efter selskabets regnskab fredag.

- Da vi ikke ser nogle negative triggere inden for en overskuelig fremtid, accepterer vi markedets villighed til at betale for en stærk præstation, skrev Danske Markets i en kommentar.

Danske Bank følger dermed trenden blandt analytikerne, der generelt er positivt stemte over for GN. Mandag steg GN-aktien 0,2 pct. til 136,3 kr.

På regnskabsfronten var Sparekassen Himmerland, der har slået pjalterne sammen med Sparekassen Hobro under navnet Jutlander Bank, på banen. Sidste år fik Sparekassen Himmerland et overskud på 8 mio. kr. og en primær indtjening før udgifter til statsgaranti, nedskrivninger, kursregulering og skat på 179 mio. kr. På sidstnævnte post venter Jutlander Bank i 2014, nu inklusive Sparekassen Hobro, et overskud på mellem 230 og 250 mio. kr. efter fusionsomkostninger på 30 til 35 mio. kr.

Aktien i Jutlander Bank steg mandag 0,3 pct. til 154 kr.

Investorerne benyttede desuden mandagen til at positionere sig forud for Pandoras regnskab, der offentliggøres tirsdag morgen. Her vil fokus være på størrelsen af udbytte og aktietilbagekøb, forventningerne til 2014 og kapitalfonden Axcels mulige salg af sine aktier. Allerede i januar oplyste smykkeselskabet i et foreløbigt regnskab om omsætning samt brutto- og EBITDA-margin for fjerde kvartal.

Pandora-aktien dykkede mandag 1,5 pct. til 318,4 kr.

- Nogle valgte at tage lidt gevinst inden regnskabet og derved tage toppen af risikoen, forklarer Jesper Bamberger fra Nordea.

I løbet af ugen er Carlsberg, Sydbank, Rockwool og Matas desuden aktuelle med regnskaber.

/ritzau/FINANS

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere