Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: FLSmidth og Vestas sluttede året med manér

Der var medvind til de danske aktier på årets næstsidste handelsdag. Handlerne kunne skæve til stigninger og aktierekorder i USA i juledagene.

Artiklen fortsætter under annoncen
Dermed var vejen også banet for fremgang i København, hvor det blev til rekorder til Novozymes, DSV og også eliteindekset C20 Cap.

Det var dog Vestas og FLSmidth, der, efter annoncering af millionordrer fra udlandet, lyste op. Selve C20 Cap-indekset steg 1,1 pct. til 682,89, hvilket bragte årets samlede gevinst op på 31,6 pct.

FLSmidth, der er eneste eliteaktie, som er faldet i 2013, steg 3,6 pct. til 290,3 kr. Det bringer årets aktiefald ned på 11,3 pct. En ordre på 515 mio. kr. fra den qatarske cementproducent Al Khalij Cement lunede efter et svært år for især FLSmidths mineforretning. Ordren fra Qatar vil bidrage positivt til FLSmidths indtjening frem til midten af 2015.

Også Vestas hentede nye ordrer hjem. En bestilling på 117 MW i Jordan mandag blev fulgt op med yderligere fire ordrer på i alt 336 MW i juledagene samt fredag. Hertil kom en rammeaftale, der potentielt kan rumme ekstra ordrer på 568 MW.

- Efter et par sløje måneder med ordrer i oktober og november sætter december måned rekord med annoncerede ordrer på 1.175 megawatt (1251 efter to yderligere ordrer fredag, red.). Med juleordrerne har Vestas overgået vores estimater for december på 900 MW. Med de mange nye ordrer i december ser vi god mulighed for, at analytikerkorpset må tilbage i regnearkene og løfte estimaterne for vindmølleselskabet, skrev Nordea i en kommentar.

Banken anbefaler "køb" af Vestas med et kursmål på 178 kr. Vestas sluttede fredag i 159,8 kr. efter en stigning på 1,8 pct.

Blandt fredagens største vindere var også A.P. Møller - Mærsk. B-aktien steg 2 pct. til årsrekord 58.700 kr. Rederiet fortalte i sit ugentlige nyhedsbrev juleaften, at Maersk Line hæver prisen på containerfragt fra Asien til Europa med 250 dollar per tyvefodscontainer fra den 6. januar. Dermed fortsætter armlægningsøvelsen med afskiberne om rateniveauerne. Raterne faldt 1 pct. til 1511 dollar på Asien til Nordeuropa i denne uge målt på baggrund af SCFI-indekset.

I gennemsnit lå raterne på Asien-Europa i fjerde kvartal på 1137,5 dollar, hvilket var 5,6 pct. lavere end samme periode sidste år. Det viser beregninger foretaget af Ritzau Finans.

Blandt bankerne endte Danske Bank og Nordea henholdsvis uændret og 1,1 pct. højere i 124,3 og 71,35 kr. Det placerede dog de to aktier i den tungeste halvdel af C20-feltet. Royal Bank of Canada hævede sine kursmål for begge banker - Nordeas til 74,80 kr. fra 69,91 kr. og Danske Banks til 110 kr. fra 100 kr. Det berettiger uændret til anbefalingen "outperform" af Nordea og "underperform" af Danske Bank.

Novo Nordisk-aktionærerne kunne glæde sig over en markedsføringstilladelse til blødermedicinen Tretten i USA. Tretten er til behandling af den alvorlige og meget sjældne faktor 13-blødersygdom, der er efterladt med meget få behandlingsmuligheder. Der findes dog blot 108 faktor 13-patienter i USA, så markedet er meget begrænset. Aktien steg 1,1 pct. til 986 kr., men 2013 har langt fra været den danske aktiedarlings bedste år. Fremgangen i år er på bare 7,6 pct., hvilket placerer Novo som nummer tre fra bunden blandt C20-aktierne.

Blandt fredagens bare to tabere i C20 Cap var nogle af årets bedste aktieinvesteringer - Genmab og Pandora. Genmab faldt 1,2 pct. til 214,9 kr., men er fortsat steget 176 pct. i år, mens Pandora faldt 0,9 pct. og dermed er steget 142 pct. i år. Mest fremgangsrig har Vestas været med stigning på nu over 400 pct.

Lundbeck, der fra og med mandag, ikke længere er medlem af eliteindekset, steg 0,9 pct. til årsrekord 135,5 kr. Selskabet kunne glæde sig over den formelle godkendelse fra EU-kommissionen af selskabets nye antidepressiv Brintellix.

/ritzau/FINANS

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere