Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: FLS kan blive presset i grøn start

Regnskab fra FLSmidth
Foto:

Pilen peger umiddelbart lidt i positiv retning for det danske aktiemarked fredag morgen, hvor der meget vel kan være små til moderate stigninger i sigte fra start.

Artiklen fortsætter under annoncen

De amerikanske aktier vendte torsdag fald ved dansk lukketid til stigninger, da det amerikanske marked lukkede ved 22-tiden, og futures peger også en smule opad fredag morgen.

I Asien er der desuden stigninger for de fleste store indeks' vedkommende, og det kan meget vel smitte af i Europa også. Dermed ser C20 Cap-indekset ud til at kunne snuppe sin tredje positive uge på stribe, efter at eliteindekset ellers faldt tilbage med 0,7 pct. til 1000,74 torsdag.


Blandt enkeltaktierne er der igen opmærksomhed til ingeniørkoncernen FLSmidth, der torsdag toppede det ellers røde C20 Cap-indeks med en stigning på 4,3 pct. til 261 kr. under indtryk af stigende råvarepriser over en bred kam.

Fredag er det mere negative overskrifter, der præger billedet for FLSmidth, idet den amerikanske storbank Goldman Sachs ifølge Bloomberg News har sænket sin anbefaling af aktien til "sælg" fra "neutral", mens kursmålet er skåret til 200 kr. fra 230 kr.


Fokus er der også til Novo Nordisk, der torsdag tog sig et dyk på 2,6 pct. til 356,40 kr. - trukket ned af generelt pres på biotek- og medicinalsektoren.

Investorerne afventer netop nu resultaterne af det såkaldte Leader-studie - det største kliniske studie i Novo Nordisks historie.


Studiet er gennemført med deltagelse af 9340 patienter, der alle har type 2-diabetes, og som samtidig er i højrisikogruppen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, og skal fastslå, hvorvidt GLP-1-analogen Victoza opfylder de amerikanske sundhedsmyndigheders behandlingsmål om ikke at forøge risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Fra regnskabsfronten har det aarhusianske konglomerat Schouw & Co. rapporteret tal for fjerde kvartal og dermed også hele 2015.

Schouw kom ud af de sidste tre måneder af sidste år med en lille tilbagegang på toplinjen, mens driften og bundlinjen viste stor fremgang. Forventningerne til 2016 peger på pæn omsætningsvækst og en nogenlunde flad udvikling på driften.


Schouw omsatte for 3078 mio. kr. i fjerde kvartal mod 3102 mio. kr. i den tilsvarende periode af 2014, mens driftsresultatet (EBIT) steg til 259 mio. kr. fra 199 mio. kr., og bundlinjen gik frem til et nettooverskud på 225 mio. kr. fra et plus på 45 mio. kr. i fjerde kvartal 2014.

For indeværende år venter selskabet en omsætning i størrelsesordenen 14,2 mia. kr. samt et driftsresultat (EBIT) på 760-850 mio. kr. De to poster endte i 2015 på henholdsvis 12,6 mia. kr. og 831 mio. kr.


Schouw-aktien faldt med 2,1 pct. til 415 kr. i torsdagens handel.

Neurosearch, der stort set ingen aktiver har tilbage, kommer også med en regnskabsopdatering i løbet af fredagen.


/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere