Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: FLS dykker - lille revanche for Novo

Novo tager revanche for mandagens kursfald - omend beskedent - set i forhold til det tocifrede procentmæssige kursfald mandag, mens FLSmidth straffes for sit regnskab. Samlet set rykker eliteindekset sig dog ikke meget ud af stedet.

Artiklen fortsætter under annoncen
FLSmidth årsregnskab før børstid fik først aktien til at stige pænt, men efter lidt handel faldt aktien, og ved middagstid har den lagt sig til rette i eliteindeksets tunge del. FLSmidth-aktien koster 345 kr.- godt 1 pct. mindre end mandag.

C20 Cap-indekset ligger samlet uændret i 554,18. 8 aktier stiger, mens 12 falder. Det er stort set en spejling af tendensen på de europæiske børser tirsdag middag. Indeksene i Paris, Frankfurt og London ligger med bevægelser på mellem minus 0,1 pct. og et plus af samme størrelse.

FLSmidth landede et fjerde kvartalsresultat med en omsætning og en ordreindgang til den svage side. Indtjeningen var dog relativt tæt på estimaterne, og EBITA-marginen var faktisk en positiv overraskelse med 11,1 pct. mod en forventning om 10,8 pct. ifølge et estimat indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans.

Marginforventningerne for indeværende år skuffer derimod. Ingeniørkoncernen venter på den ene hånd en overraskende stor omsætning på mellem 27 og 30 mia. kr., hvor markedet kun havde ventet 27,5 mia. kr. ifølge SME Direkt. Men den ventede EBITA-margin på 8-10 pct., hvilket FLS også selv kalder "et bundniveau", skuffer i forhold til de 10,2 pct., osm analytikerne troede på inden regnskabet.

Novo Nordisk-aktien forsøger at ryste mandagens skuffende amerikanske afvisning af insulinhåbene Tresiba og Ryzodeg fra weekenden. Sundhedsmyndighederne i USA kræver nye studier af hjerte-kar-profilen, før de vil godkende dem til salg. Det gav gigant omsætning i aktien og et megakursfald på 13,2 pct. mandag til et kursniveau, man dog ikke skal længere tilbage end til december sidste år for at finde.

En perlerække af analytikere har siden mandag morgen været på banen og nedjustere aktiens kursmål. Men Novo-aktien revancherer sig en smule tirsdag middag fra mandagens slutniveau på 928,5 kr., da den handles i 933,5 kr. - 0,5 pct. højere.

Danske Bank fylder efterhånden lidt mindre i medierne, men får nu analytikerspanking. Tirsdag pillede Bank of America - Merrill Lynch den danske storbank af sin "most preferred list", favoritlisten over europæiske banker. Den erstattes her af Deutsche Bank. Danske-aktien falder 0,5 pct. til 106,90 kr. efter et fald mandag på 2,5 pct.

Carlsberg-aktien skal sælges, hvis man skal følge rådet fra analytikerne i norske DNB, der sænker anbefalingen af bryggeriaktien til "sælg" fra tidligere "hold". Aktien falder 1,4 pct. til 582,5 kr. Bryggerikoncernen er regnskabsaktuel på mandag.

Københavns Lufthavne leverede trafikstatistik for januar og det var stort set uændret i forhold til januar året før. Aktien stiger 1,6 pct. til 2180 kr.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere