Del : SMS
Berlingske Business

Aktier: Flirter stadig med niveau 700

Det danske aktiemarked er kommet stærkt ind i det nye kalenderår, og fremgangen fortsætter på årets tredje handelsdag mandag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Imens ligger Europa underdrejet med små udsving i Storbritannien, Tyskland og Frankrig. Herhjemme anføres fremgangen af sidste års helt store kursmæssige vinder, Vestas, der medvirker til, at C20 Cap-indekset flirter med niveau 700 efter en stigning på 0,7 pct. til 699,85.

- Kigger vi på Danmark, ser det ganske fornuftigt ud, og der er pæn interesse for nogle af de aktier, som også kørte pænt i sidste uge som for eksempel Vestas, FLSmidth og Pandora, siger afdelingschef i Sydbank Ole Kjær Jensen til Ritzau Finans og henviser til de seneste positive mæglerkommentarer.

Vestas ligger ved middagstid til en stigning på 4,1 pct. i 183,7 kr., hvilket er nok til at gøre aktien til den mest stigende i C20-regi. Herefter følger Genmab med et plus på 3,1 pct. til 236,2 kr., Pandora med en fremgang på 2,3 pct. til 315,6 kr. og ingeniørkoncernen FLSmidth med en stigning på 2,0 pct. til 308 kr.

- I forhold til Pandora er der egentlig pæne forventninger til, at selskabet kan fortsætte den positive udvikling, det har været inde i. Så den er også en af de aktier, man ser en pæn interesse for i dagens marked, siger Ole Kjær Jensen, der i det hele taget oplever en pæn volumen på det danske marked.

SEB's analytikere mandag skriver, at de mener, at FLSmidths ordreindgang sidst i december overraskede, og at banken efterfølgende har løftet sit estimat for ordreindgangen i fjerde kvartal med mere end 10 pct. til 6,5 mia. kr. Det tegner til en overraskende stærk slutning på året, mener SEB, som dog er usikker på, om momentum varer ved. SEB's kursmål er løftet med 5 kr. til 315 kr. Anbefalingen er stadig "hold".

Olie- og rederikoncernen A.P. Møller - Mærsk bidrager med stigninger i A- og B-aktien på henholdsvis 0,6 og 0,9 pct. til 57.700 og 60.750 kr. også til fremgangen i C20 Cap.

Lanceringen af P3-alliancen, der efter planen træder i kraft i andet kvartal i år, men endnu ikke har fået myndighedernes godkendelse, vil medføre lavere omkostninger for Maersk Line, end konsensus tilsiger. Det mener Alm. Brand Markets, der tror, at A.P. Møllers aktie får et løft, når alliancen godkendes, og når omkostningsbesparelserne først viser sig. På den baggrund samt en forventning om en forbedring af makroøkonomien løftes anbefalingen til "køb" fra "neutral" og kursmålet til 68.000 kr. fra 55.000 kr.

Det er dog ikke den eneste årsag til, at olie- og rederiaktien er i fokus. En anden er, at A.P. Møller - Mærsk har solgt 15 supertankere, såkaldte VLCC-skibe, til det belgiske rederi Euronav for 980 mio. dollar, svarende til 5,3 mia. kr. Et salg i det prisleje har længe været rygtet, dog primært med amerikanske Genmar som den mulige køber, men kort før nytår slap nyheden om Euronavs forestående køb ud.

Modsat finder man Chr. Hansen, der falder 0,9 pct. til 214,5 kr. Aktien kan være tynget af, at DNB har sænket anbefalingen for aktien til "hold" fra "køb". Ændringen fremgår af Bloomberg News.

Blandt sidepapirerne er der stigninger til flere af biotekselskaberne. Bavarian Nordic stiger 8,1 pct., Zealand Pharma avancerer 5,6 pct., mens Veloxis trækker opad med mere beherskede 1,4 pct.

Økonomisk Ugebrev Formue (tidligere aktieugebrevet) har udpeget alle førnævnte tre aktier som sit bud på kursvindere inden for life science-sektoren, mens Lundbeck og Genmab ventes at blive kurstabere.

Simcorp, der laver softwaresystemer til kapitalforvaltere, falder 0,5 pct. til 210 kr. Softwareproducenten har ellers præciseret sine forventninger til 2013 i opadgående retning. Nu ventes en omsætningsvækst i lokal valuta på 9,5-10 pct. og en EBIT-margin i rapporteret valuta på 23,5-24 pct. Tidligere ventede selskabet en omsætningsvækst på over 8 pct. i lokal valuta og over 23 pct. i EBIT-margin.


0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere